“Der er billeder i denne bog, du aldrig vil glemme.” Sådan sagde et jurymedlem til sin mand efter at have læst Marie Høeghs Plejehjemmet.

Plejehjemmet skildrer det på én gang stillestående og dramatiske parallelunivers, der opstår, når man sætter mennesker sammen, der kun har alderdommen tilfælles.

Plejehjemmets beboere, der før har levet frit, er blevet presset ned i en af velfærdsstatens mest firkantede kasser. Nogle er allerede drevet væk i demensens tåger. Andre slår sig i tøjret og insisterer på at ryge, høre høj musik, snyde i kortspil eller at være nøgen, når man har lyst til det.

Med tilsyneladende simple greb trækker Marie Høegh os ind i en verden, hvor forskellige virkeligheder mødes og hvor tiden spiller en hovedrolle: Lange, dvælende scener afveksles af korte, voldelige optrin.

I Plejehjemmet ser vi, at det absurde ofte opstår ud af det helt almindelige og mellemmenneskelige. Vi griner og græder sammen med beboerne Mimi, Bo, Gerda og Inger, fordi vi forstår, at vi selv er Mimi, Bo, Gerda og Inger. Eller at vi bliver det en gang i fremtiden.

Derfor vinder Marie Høegh Pingprisen for Bedste danske debut.