Vindere af Pingprisen ’26
Bedste danske tegneserie
”I MORGEN BLIVER BEDRE 3: LÆGEN” AF KAROLINE STJERNFELT (COBOLT)
Karoline Stjernfelt vandt Bedste danske debut i 2016 for første bind af sin historiske trilogi ”I morgen bliver bedre”. I 2022 fik hun prisen for Bedste danske tegneserie for to’eren – og nu får hun den igen for tre’eren.
Fantasiløst? Nej – tvingende nødvendigt.
Stjernfelt optræder i et uhyre stærkt felt af mange værdige værker. Men juryen må bøje sig i støvet over det titaniske arbejde, der her følges til dørs. Kronen på værket om Struensees endeligt er fængslende læsning. Med sin helt egen streg og følsomhed giver Stjernfelt krop og nye stemmer til en af Danmarks mest fortalte historier. Vi har set den som dokumentarer, romaner, ballet, opera og film – men i tegneserie-versionen er den uforglemmelig.
Den historiske akkuratesse – man kunne restaurere slotte ud fra Stjernfelts gengivelser! – sætter ramme om en dybt personlig og overbevisende fortælling. Hun mestrer tegneseriens fortællegreb til perfektion og giver os adgang til de historiske figurers indre liv – og død.
Med ”I morgen bliver bedre 3: Lægen” har Karoline Stjernfelt lagt sidste sten på et hovedværk i dansk tegneseriekunst.
Årets journalistiske tegner
Gitte Skov, Weekendavisen
Men er det sjovt? har Gitte Skov engang spurgt. Juryen forestiller sig, at det er et spørgsmål, der altid trænger sig på, når hun skal indfange tidsånden. Med få ord og skarpe streger skal politikernes fejltrin, hverdagens absurditeter og tilværelsens store spørgsmål sættes i ramme.
Mennesket er i fokus, selv når der ingen mennesker optræder på billederne. Alting filtreres gennem konkret kropslig erfaring: smerten, sårbarheden, hysterisk latter og hovedrystende dumhed.
Frem for alt mestrer Gitte Skov kernen af journalistisk tegning: at kommentere på sin samtid i billeder. Hun bruger elegante, visuelle metaforer og tænker på tværs af medier – avisen, hjemmesiden, platformene. Altid træder hendes idéer præcist frem og siger det, vi ikke kan sige uden billeder.
Hendes arbejde står aldrig i stampe. Det udtrykker forargelse, fortvivlelse og, frem for alt, fornyelse. Derfor er Gitte Skov Årets journalistiske tegner.
Bedste internationale tegneserie
”CANNON” AF LEE LAI (GIRAMONDO PUBLISHING)
Hovedperson i Lee Lais Cannon er rolig, nærmest kedelig. Hun er den, alle regner med. Den, der holder hovedet koldt. Hendes demensramte bedstefar, dominerende forfatter-veninde, traumatiserede mor og grænseoverskridende chef går ud fra, at hun nok skal klare det hele. Men hun er ved at koge over – af stress, af ensomhed, af at holde sammen på sin verden.
Fra tegneseriens begyndelse ved vi, at det vil ende galt. Alligevel er rejsen derhen spændende og dybt tilfredsstillende. Cannons hovedperson er passiv, men fortællingen om hende er dynamisk og forførende.
Lais knivskarpe replikker og smukke minimalisme smelter sammen i en mesterlig tegneserie. De tunge temaer – om race, seksualitet, generationskløfter, arbejdsvilkår og mental sundhed – forvaltes med imponerende lethed. Personerne føles ægte, historien menneskelig.
Cannon får en svær kunst til at se ud som det nemmeste i verden. Derfor vinder den Pingprisen for Bedste Internationale Tegneserie.
Bedste internationale tegneserie på dansk
”HUSET” AF PACO ROCA. OVERSAT AF MICHAEL GABELGAARD NIELSEN (FORLAGET ZOOM)
Sorg og søskendekonflikter møder sydens sol i spanske Paco Rocas Huset. Det er en rørende og tankevækkende historie med afsæt i en situation, mange af os ender i: den fysiske og mentale oprydning, der venter, når ens forældre er gået bort.
I Huset samles en flok søskende i deres afdøde fars sommerhus. Her har et langt, levet liv hobet sig op. Af minder og genstande, der vidner om faderens liv og særpræg. Selvom patriarken ikke længere er til stede, hjemsøger han stadig husets stille rum. Og ikke mindst de tre voksne børns tanker. Nu er det tid til at rydde op og gøre huset klart til salg. Komme videre. Men er de klar til det?
Rocas fine streg og sans for at vække sydens skygge- og farvespil til live på siderne giver stemning og indlevelse. De efterladtes sorg og tvivl skildres poetisk i en fortælling, der tør sænke tempoet og dvæle ved de små nuancer. Det er et lille og stille hverdagsdrama, men også en stor læseoplevelse.
Derfor skal Huset have årets Pingpris for Bedste internationale tegneserie på dansk.
Bedste børne/ungdomstegneserie
”KH MISHA” af ASKEL ADEN: (COBOLT)
I årets bedste børne/ungdomstegneserie stråler magien ud af hver eneste side. Askel Aden har skabt en smuk, uhyggelig og meget levende fantasy-verden befolket af charmerende skikkelser. Åndeverdenen vibrerer af mystik og liv.
KH Misha er præcis den tegneserie, man har brug for, når man er ung og tænker over sin plads i verden og blandt andre mennesker – ikke mindst i de allernærmeste relationer, hvor man somme tider skal sætte grænser og andre gange skal finde ud af at tilgive. I KH Misha er denne kamp skildret relevant og realistisk.
Det er en ungdomsbog, som forældrene også bør læse, og som de også vil føle sig mødt i. Det er en tegneserie, der forkæler sin læser med smukke tegninger og tager dem alvorligt gennem en fortælling fyldt med omsorg og menneskelig dybde.
Bedste danske debut
”PLEJEHJEMMET” AF MARIE HØEGH (HUNOV & HAFFGAARD)
“Der er billeder i denne bog, du aldrig vil glemme.” Sådan sagde et jurymedlem til sin mand efter at have læst Marie Høeghs Plejehjemmet.
Plejehjemmet skildrer det på én gang stillestående og dramatiske parallelunivers, der opstår, når man sætter mennesker sammen, der kun har alderdommen tilfælles.
Plejehjemmets beboere, der før har levet frit, er blevet presset ned i en af velfærdsstatens mest firkantede kasser. Nogle er allerede drevet væk i demensens tåger. Andre slår sig i tøjret og insisterer på at ryge, høre høj musik, snyde i kortspil eller at være nøgen, når man har lyst til det.
Med tilsyneladende simple greb trækker Marie Høegh os ind i en verden, hvor forskellige virkeligheder mødes og hvor tiden spiller en hovedrolle: Lange, dvælende scener afveksles af korte, voldelige optrin.
I Plejehjemmet ser vi, at det absurde ofte opstår ud af det helt almindelige og mellemmenneskelige. Vi griner og græder sammen med beboerne Mimi, Bo, Gerda og Inger, fordi vi forstår, at vi selv er Mimi, Bo, Gerda og Inger. Eller at vi bliver det en gang i fremtiden.
Derfor vinder Marie Høegh Pingprisen for Bedste danske debut.
Pingprisens Ærespris 2026
Jakob Martin Strid
Fra Vi hader alting til Den fantastiske bus. (Jakob Martin) Strids legesyge og anarkistiske fortællinger har gjort et uudsletteligt indtryk på en hel generation af børn – og deres forældre. Nu hædres han med Pingprisens Ærespris.
Læs hele motivationen på nummer9.dk
Nominerede ’26
Bedste danske tegneserie

Aksel Studsgarth /Daniel Hansen:
Alva Odyssé
(Afart)

Askel Aden:
KH Misha (Cobolt)

Karoline Stjernfelt:
I morgen bliver bedre 3: Lægen(Cobolt)
Bedste internationale tegneserie

Anders Nilsen:
Tongues(Pantheon Graphic Library)

Javier Rodriquez og Deniz Camp:
Absolute Martian Manhunter vol. 1: Martian Vision (DC Comics)

Lee Lai:
Cannon (Giramondo Publishing)

Marc Torices:
Cornelius, The Merry Life of a Wretched Dog (Drawn & Quarterly)

Yvan Alagbé:
Misery of Love (New York Review Comics)
Bedste internationale tegneserie på dansk

Aimée de Jongh efter William Goldings roman:
Fluernes herre. Oversat af Bo Green Jensen (Lindhardt og Ringhof)

Alcante, Bollée og Rodier:
Bomben. Oversat af Vigan (Faraos Cigarer)

Jordi Lafebre:
Jeg er din tavshed. Oversat af Lisa Villeneuve Kristensen (Forlaget Fahrenheit)

Junji Ito:
Da alting smeltede. Oversat af Alexander Mariager Nielsen (Forlaget Fahrenheit/Faraos Manga)

Paco Roca:
Huset. Oversat af Michael Gabelgaard Nielsen (Forlaget Zoom)
Bedste børne-/ungdomstegneserie

Askel Aden:
KH Misha (Cobolt)

Fred Tornager:
Gunhild 2: Jagten på Loke
(Cobolt)

Josephine Mark:
På tur med Drop. Oversat af Johan F. Krarup (Cobolt)

Sophie Souid og Thomas Hjorthaab:
Møgmis 6: En fatal ferie & en kat i knibe! (Gad Børnebøger)

Raina Telgemeier og Scott McCloud:
Tegneserieklubben. Oversat af Dennis Jacob Rosenfeld (Cobolt)
Bedste danske debut

Karla Paloma:
Rotter (Cobolt)

Marie Høegh:
Plejehjemmet (Hunov & Haffgaard)

Toril Snerle Bækmark:
Lilith (Anarki)
Årets journalistiske tegner
Juryen ’26

Adrian Hughes
Adrian Hughes er kulturjournalist på DR, og kendt som radio- og tv-vært på programmer som Smagsdommerne, Klog på Sprog og Kunstquiz. Han mener selv, at have ført tegneseriernes univers ind i kunstens verden, når han som Kunstquiz-vært nøgen har mimet berømte erotiske kunstværker af fx Hans Henrik Leerfeldt og Gustave Courbet, eller har udført fellatio på uskyldige dildoer for åben skærm. Hans egen tegneseriefaglighed kommer fra en glubende interesse for Asterix og kompagni, som han genlæser hver sommer.

Katinka Agger
Katinka Agger er journalist og romanforfatter og arbejder med kommunikation i Kræftens Bekæmpelse. Hun drømte som barn og ung om selv at blive tegneserietegner, men valgte sproget frem for tegningerne. Hendes far Jens Peder Agger drev i sin tid forlaget Bogfabrikken, og barndomshjemmet var et sted, hvor reolerne bugnede af tegneserier, og hvor tegnere som Will Eisner, Peter Madsen og Jan Lööf var gæster.

Ina Korneliussen
Ina Korneliussen er tegneserieskaber med flere værker bag sig, senest "Der findes ikke monstre" og børnebogen "Den største historie", som hun har illustreret med et væld af fortidsdyr. Hun er desuden uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Ina har elsket tegneserier hele sit liv og synes det er en stor fornøjelse at blive sat til at læse alle de nominerede værker. Hun er udpeget til juryen af Dansk Tegneserieråd.

Martin Rovang Jensen
Martin Rovang Jensen er kulturformidler på Næstved Bibliotek, hvor han bl.a. arbejder med formidling af litteratur, herunder ofte tegneserier. Sammen med en kollega har han startet Tegneserieklubben, en populær, lokal læsekreds for voksentegneserier, der kører på 4. sæson og har inspireret flere biblioteker til lignende tiltag. I fritiden anmelder han tegneserier og graphic novels for Nummer9. Han er uddannet cand. mag i dansk og historie fra RUC.

Charlotte J. Fabricius
Juryforperson Charlotte J. Fabricius forsker i danske og digitale tegneserier og underviser i engelsk litteratur på Syddansk Universitet. Hun blev ph.d. i kulturstudier i 2021 og udgav i 2023 bogen 'Super-Girls of the Future', om pigefigurer i superheltetegneserier fra årtusindeskiftet og frem. Derudover er hun blogredaktør og skribent for tegneserietidsskriftet Nummer 9 og hyppigt at finde i medierne og som interviewer og moderator, når der er køn og tegneserier på dagsordenen.







