Pingprisens ærespris 2016 tildeles en person, der har spillet en afgørende, hvis ikke altoverskyggende rolle i det lange, seje træk det har været at udbrede og konsolidere tegneserien i Danmark – det være sig både som branche og som kunstform. I en karriere der foreløbig spænder over fem årtier, er den mission lykkedes, fordi årets vinder fra starten har været i besiddelse af en ildhu, en viden og et vovemod, der satte ham i stand til dels at opdage og anspore en lang række hjemlige talenter, og samtidig præsentere de danske læsere for et væld af store tegneseriekunstnere fra hele verden, hvoraf rigtig mange aldrig tidligere havde været udgivet på dansk.

Nå ja, og så har han været initiativtager til og medforfatter af den måske største danske tegneseriesucces nogensinde. Tegneseriebranchen herhjemme havde formentlig set MEGET anderledes ud i dag, hvis ikke det havde været for denne mand. Pingprisens ærespris går i år til Henning Kure.

Henning Kures lange liv i tegneseriernes tjeneste tog sin begyndelse i starten af 1970’erne, hvor han – bl.a. sammen med Carsten Søndergaard – var med til at grundlægge en egentlig fankultur herhjemme. Selv var Henning også en ganske dygtig tegner, og hans første professionelle job blev som assistent på forlaget Interpresses tegnestue. I 1974 fik den kun 21-årige Henning så overdraget posten som forlagets albumredaktør – ifølge overleveringen angiveligt fordi han var den eneste, der kunne læse fransk. Den post bestred han så i de næste 15 år – og det er en periode, der må betegnes som en sand opblomstringstid.

Med internationalt udsyn og olympisk overblik lancerede Henning Kure simpelthen det bedste fra hele verden for os. Igennem hele sit redaktionelle virke på Interpresse formåede han på forbilledlig vis at koble en historisk bevidsthed om tegneseriernes rige arv med et unikt blik for samtidige tendenser i hele verden. Det var således Hennings fortjeneste, at Hal Fosters mesterlige Prins Valiant blev restaureret og genudgivet – ikke blot herhjemme, men i otte lande – samtidig med, at han var den allerførste til at udgive Hernandez-brødrenes serier uden for USA.

På samme måde formåede han som albumredaktør altid at balancere de kunstneriske og de kommercielle satsninger. Således kan Henning på stort set én og samme tid tage æren for at have introduceret os for Moebius’ mesterværk Den hermetiske garage og Jim Davis’ megasucces Garfield. Der var altid noget for enhver smag og for alle aldre. Henning var den første i hele verden til at samle den hyggelige hollandske børne- og ungdomsserie Gammelpot i albumform og den første til at udgive Vaughn Bodés psykedelisk-erotiske serier, som opnåede stor indflydelse inden for graffiti-kulturen.

Henning var den første til at søsætte Corto Maltese under disse himmelstrøg, og den første til at udgive amerikanske undergrundskoryfæer som Robert Crumb og Gilbert Shelton. Han gav os Gotlibs grænsesøgende og absurd-satiriske udfald og Carlos Giménez’ selvbiografiske og graphic novel-foregribende erindringer fra et børnehjem i Francos Spanien. Han introducerede os for stærke kvindelige figurer som Franka, Natacha, Yoko Tsuno og Troldkvindens datter, og lige så stærke kvindelige tegneseriekunstnere som Claire Bretécher og Wendy Pini.

Og efter næsten tyve års mere eller mindre fejlagtige tilløb fra andre forlags side var det såmænd også Henning, der i efteråret 1984 i samarbejde med Morten Søndergård iværksatte den hidtil mest gennemgribende lancering af det brogede og vidtforgrenede Marvel-univers på en måde, så det gav mening for forudsætningsløse læsere. Marvel-klubben udgav således ikke blot Edderkoppen, Hulk og Projekt X hver måned, men sørgede også for sideløbende at udsende hæfter med klassiske historier, der satte de igangværende serieforløb ind i en større kontekst. Således blev den helt afgørende sammenhængskraft i fiktionsuniverset for første gang evident for læsere ikke blot herhjemme men i hele Skandinavien.

Og endelig gav Henning Kure i løbet af sin regeringstid ikke mindst et væld af nye, danske tegneseriestemmer mulighed for at komme til orde: Rune T. Kidde, Orla Klausen, Freddy Milton, Peter Kielland, Sussi Bech, Niels Roland, Mårdøn Smet, Peter Snejbjerg, Peter Madsen og mange andre skylder alle sammen Henning en øl i baren for i sin tid at have givet dem en chance.

Af alle de danske kunstnere som står i gæld til Henning Kure er det svært ikke at fremhæve Peter Madsen. Sammen skabte de nemlig i 1979 dét, der skulle blive til den største danske albumsatsning – og succes! – nogensinde. Valhalla er en veloplagt tegneserieversionering af den nordiske mytologis grundstof, der i kraft af Henning Kures suveræne overblik formår at skabe en gangbar syntese af de tre store kilder: den ældre og den yngre Edda samt Saxos Danmarkskrønike.

Den samlede Valhalla-sagas 15 bind blev til over 30 år, er undervejs blevet oversat til ti sprog og kastede i 1986 desuden en fuldt animeret og danskproduceret film af sig. Nok så væsentligt – og som noget forholdsvist unikt for en dansk tegneserie – formår Valhalla til stadighed at få børn og unge til at læse og interessere sig for tegneserier. Og mere end 35 år efter den blev udgivet første gang, er Ulven er løs stadig en bestseller af de helt store.

Siden afslutningen af Valhalla har Henning fungeret som forfatter og manuskriptredaktør hos Disney, men har samtidig forfulgt sin livslange interesse for det norrøne stof i en række artikler og i bogform. I øjeblikket arbejder han på et supplementsbind til Valhalla-serien.

Henning Kure er en lavmælt og beskeden mand. Men tag endelig ikke fejl. Med et udsyn, der ville få Hejmdal til at rødme, og en spændvidde, der ville få Bifrost til at blegne, markerer han sig – både som kunstner og som branchemand – med den største selvfølgelighed som én af de vigtigste aktører i den danske tegneseriebranche og –historie nogensinde. Det er derfor med stor glæde, at vi nu omsider kan overrække Pingprisens ærespris til Henning Kure.