Vinderne af Pingprisen 2015
Bedste danske tegneserie
”Desertør” af Halfdan Pisket
Desertør er Halfdan Piskets historie om sin egen far. Det er en medrivende historie om sorg, fortvivlelse og sygdom – og så er det en sjældent vellykket tegneserie.
Hovedpersonen i Desertør er forfatterens far, der som ung mand i Tyrkiet deserterede og siden helt forlod landet. Historien er blevet til på baggrund af interviews og samtaler med faren og Halfdan Pisket fortæller hans historie gennem flashbacks fra hovedpersonens celle i militærfængslet.
Desertør er opsat på at videregive historien fra farens synsvinkel på en måde, der gør tegneserien vedkommende – og det lykkes i den grad. Halfdan Pisket har nemlig skabt en sjældent vedholdende og vellykket tegneserie med international klasse.
Desertør kan sættes i samme kategori som graphic novel-mesterværker som Art Spiegelmanns Maus og David B’s Det store onde, der begge har traumet som omdrejningspunkt. For hovedpersonen i Halfdan Piskets tegneserie er fortidens traumer nemlig hele tiden tæt på og de bliver på skæbnesvanger vis vagt til live gennem først vennens og siden brorens død. Desertør placerer sig mellem det personlige traume og det store fællestraume fra det armenske folkemord.
Halfdan Pisket har tidligere lavet flere undergrundsserier men med Desertør, der er første bind i en planlagt trilogi*, slår han fast, at han er et helt uomgængeligt navn i den danske tegnserieverden.
*Trilogiens anndet bind Kakerlak udkom 5. marts 2015 og faldt således uden for Pingprisens skæringsdato for nomineringer i 2015.
Bedste internationale tegneserie
”Here” af Richard McGuire
Amerikanske Richard McGuire har skabt et nærværende, poetisk og uhyre ambitiøst tegneserieværk om et enkelt punkt, om et sted, om tegnerens barndomshjem – om her.
Der findes ikke mange tegneserier, der kan hamle op med Here af Richard McGuire. Først og fremmest er præmissen for projektet utrolig ambitiøs. Here er ganske enkelt historien om et ”her” – et sted og de begivenheder, der har fundet, og vil finde sted netop dér. Det ”her” han har valgt er sit eget barndomshjem i Perth Ambov, New Jersey. Som på små skærme udspiller der sig handling i overlappende ruder på hvert opslag.
Alting anskuet fra den samme vinkel, det samme hjørne af et rum – i de perioder, der altså er et rum. En mand ligger og læser avis i 1992 netop der, hvor to indianske kvinder vasker tøj i 1553. Der er fester, sygdom, sex og dinosaurusser på det sted. Tapet bliver sat op i 1949 og skrabet af igen i 1960. Det levede liv, den menneskelige tilværelse og de forunderlige gentagelser eller spejlinger, der sker over årene, er tankevækkende og rørende.
Farverne i Here er bløde og billederne smukke, hvilket heldigvis formilder den til tider tunge symbolik, Richard McGuire benytter sig af. Visnende blomster, tikkende ure og de mange montager af de bittesmå meningsløse hændelser, der udgør vor korte tid på kloden, efterlader på imponerende vis læseren med en sjælden undren og eftertænksomhed.
Bedste internationale tegneserie på dansk
”Cowboy Henk” af Kamagurka/Herr Seele
Cowboy Henk er både kunstmaler, frisør, charmør, voldtægtsmand og tusind andre ting. Den belgiske antihelt i Kamagurka og Herr Seeles striberserie er en bizar og skide sjov tegneseriehelt.
Cowboy Henk er svær at placere med det samme. Makkerparret Kamagurka og Herr Seeles absurde serie er både sofistikeret og fuldstændig fladpandet. Der er referencer til Bauhaus-bevægelsen og til den surrealistiske maler Magritte i samme stribe som platte jokes med pik og patter.
Bogen består af en lang række enkeltsideshistorier – eller snarere gags og vitser – der med sine klare linjer og stærke farver godt kan forveksles med klassiske 1950’er-striber. Men midt i det kulørte og stramme udtryk udfolder der sig en mildest talt bizar verden, hvor alting kan lade sig gøre. Det er et grænseoverskridende frontalangreb på den gode smag – og så er det hylende morsomt.
Cowboy Henk-striberne balancerer let og overbevisende det meget dynamiske udtryk med en nærmest nostalgisk stivhed, der spejler traditionelle tegneseriestriber. Men det hele sovses ind i en farce-agtig surrealisme med kække nik mod overfortolkende lommepsykologi. Cowboy Henk er uhøjtidelig og selvsikker tegnseriekunst, der hele tiden prøver at forarge, underholde og fange læseren på det forkerte ben – og som lykkes, hver gang. Cowboy Henk er ikke som nogen andre.
Cowboy Henk er oversat af Naja Møllmann-Ibsen
Bedste danske debut
”Lava” af Glenn August
Glenn Augusts debutbog Lava er en foruroligende lille horrorperle, der fører både hovedperson og læser ned i et uhyggeligt vulkandyb.
I Glenn Augusts Lava begiver en ung eventyrer sig ned i mundingen på en vulkan, hvor han finder en grotte. Her går grønhudede menneskevæsener nøgne og forførende omkring. De byder vores hovedperson på spiselig kæmpeorme og fri elskov, men snart tager horrorfortællingen en helt ny drejning.
Glenn Augusts fortælling, som han og forlaget kalder en ”episode”, er nærmest minimalistisk. Det er ikke altid til at vide, hvad der foregår og læseren må nogle gange prøve sig frem – ligesom tegneseriens hovedperson. Og det er lige præcis det mystiske og uklare, der er spændende ved Glenn Augusts løfterige debut.
Stregen i Lava er upoleret, men sikker og de gruopvækkende begivenheder er skildret i en nedtonet elegant farvepalet, der skaber en fin kontrast. Glenn Augusts baggrund som karakteranimator fra Animation Workshop i Viborg giver sig til udtryk i gennemførte karakterdesigns, hvor store hoveder og små kroppe sender tankerne i retning af 8 bit-computergrafik. Billedsiden forener fortællingens letbenede cocktail af sex og body horror med en uskyld, der gør fortællingen til en fascinerende og foruroligende oplevelse.
Bedste børne/ ungdomstegneserie
”Gigant” af Rune Ryberg
Rune Ryberg debuterer med en hæsblæsende fantasytegneserie. Og Gigant afslører et stort talent og en vild og energisk fortælleglæde.
I en pangfarvet fantasyverden kæmper helten Ozzy for sin kæreste, Donna, der er blevet slugt at et tusindøjet kæmpemonster. Tegneseriens første billede viser et kæmpe, rektangulært ansigt, der udover en granskov i skumringen kigger sin læser direkte i øjnene med flammende og farveflimrende øjne. Billedet anslår på uudgrundelig vis noget mytisk, noget mystisk, noget hypnotisk og noget sitrende fantasifuldt.
Over de næste 60 sider udfolder en hektisk, morsom og actionmættet fortælling sig, virtuost tegnet og farvelagt. Rune Ryberg har en veludviklet sans for fortællende billeder og klassisk tegneseriekomik, der leder tankerne hen på franske mestre som Lewis Trondheim eller Joann Sfar og deres fælles-serie Donjon.
Gigant er en kærkommen og original tegneserieudgivelse, der ikke er bange for kulørt ramasjang. Rune Ryberg, der er uddannet animator, har gennemarbejdet sine figur- og monsterdesigns, og gjort sig umage med udviklingen af det fantastiske miljø, de bevæger sig rundt i. Og han mestrer på imponerende vis at iscenesætte sine hæsblæsende actionsekvenser, så der er plads til både spænding og humor.
Bedste danske nettegneserie
”Cirkus” og ”Livets Skyggeside” af Thomas Nøhr
Thomas Nøhr fortæller personligt og humoristisk om depression og sammenbrud i skyggen af det moderne Danmarks mange krav og udfordringer.
I de to onlineudgivelser Cirkus og Livets skyggeside retter Thomas Nøhr sin skarpe pen mod den danske velfærdsstat. Tilværelsens mange krav og umulige udfordringer kværner vor protagonist til strøelse på livets landevej, og i en mareridtssekvens drives han til sammenbrud.
Vigtige tog, der fløjter til afgang, tunge kufferter, der skal fragtes på tid for pludselig at forsvinde ud i det blå og smukke kvinder, der systematisk undergraver enhver rest af selvtillid, skaber de universalt genkendelige billeder, for det pres han ikke længere kan udholde. Nu vil han have hjælp, nu må systemet tage over. Her starter en udmattende cirkel af ligegyldig og umenneskeliggørende bureaukrati. Den fornødne hjælp og anerkendelse til at komme sig modtager han aldrig. Tværtimod drives han rundt i manegen fra kontor til kontor med uendelig sagsbehandling og komplet fravær af empati.
På forbløffende vis formår Thomas Nøhr faktisk at gøre den nedadgående spiral mod depression morsom med sin allestedsnærværende galgenhumor. Det psykiske sammenbrud leveres med frygtindgydende ekspressionisme i gul, blå og rød, eller som forfatteren selv beskriver det: ”En rutsjebanetur gennem det offentlige her præsenteret i muntre farver”.
årets journalistiske tegner
Lars Andersen, Berlingske Tidende
Lars Andersen slår sine folder på Berlingske, hvor hans tegninger med en god blanding af varm humor og spydighed stiller skarpt på stort og småt.
Lars Andersens figurer har store næser, og de enkle streger med den grove blyant er næsten udelukkende i sort/hvid. Han er altid kras, men aldrig ond – man har en følelse af, at han altid er på offerets side. Den lidt naive stil føles tilstræbt grim, men forsonende på grund af charmen og den humor, der ligger lige under overfladen. Med sin vildskab er han en mester i både at overdrive og underdrive.
Lars Andersen evner at finde den sjove pointe i selv den kedeligste tekst og overføre det til sin tegning. Og her mestrer han også pointen. Hans tegninger forener bladtegningens journalistiske element med en ren og underspillet komik – nogle af dem ligner nærmest vittighedstegninger. Samtidig er der altid en kritisk stemme til stede, der giver tegningerne skarphed.
Lars Andersen er udannet fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding og var forbi en række aviser inden han kom til Berlingske Tidende i 1998. Og i 1999 modtog han Danske Bladtegneres Cross Pris for sit arbejde – og nu er han så nomineret til Pingprisen.
Pingprisens ærespris 2015
Arne Stenby
Af Thomas Berger
Pingprisens Ærespris går i år til en mand, der har lavet et uvurderligt stykke arbejde for tegneseriedanmark. Arne Stenby hædres for sin dedikation til tegneserier og for sit nytænkende og kreative forlag Interpresse, der spillede en afgørende rolle gennem flere årtier.
Som ung læste Arne Stenby ’Salmonsens konversationsleksikon’ fra ende til anden og drømte om at læse historie på universitetet. Hans historie blev imidlertid en anden, og starter med westernhelten Kaptajn Micky, som i 1954 i stribehæftet ’Wild West’ kom til at danne grundlag for Arne Stenbys eget forlag Interpresse og senere også trykkeriet Stenby Tryk.
Det er netop Arne Stenbys utrættelige arbejde som forlægger og tegneserieentreprenør, der giver ham Pingprisens Ærespris 2015. Han bliver dermed føjet til det fornemme selskab af tidligere vindere: kultforretningen Fantask, Troldspejlsvært Jakob Stegelmann og den danske stribedronning Nikoline Werdelin.
At udgive tegneserier lå lige for i kraft af de kontakter, som Arne Stenby havde knyttet via sin fars reprovirksomhed. Men Arne Stenby havde også et godt blik for den vågnende ungdomskultur i 1950’erne, og det har givet appelleret til en indre rebel i ham, at striberne var ugleset i samtiden.
Arne Stenby var ikke en kræsen forlægger, og en udpræget diversitet var kendetegnende for Interpresses succes og voksende udgivelsesprogram af tegneserier og meget andet. Der var plads til alt fra westernhelte til superhelte, krig og romantik – fra små hæfter i sort/hvid til de mange farverige tegneseriealbum, som dannede rygrad i 80’ernes albumboom.
For unge tegneseriefans var forlagets postadresse i Bagsværd nemmere at huske end deres egen. Arne Stenby gav sine ansatte frihed under ansvar, og havde øje for at ansætte tegneserieredaktører, som formåede at skabe levende udgivelser, hvor populære læserbrevssider gjorde det muligt at få kontakt til ligesindede tegneseriefans.
Arne Stenby udgav ikke tegneserier kun for sjov – det skulle være en god forretning. Men han var parat til at tage kalkulerede chancer. Hvad end det handlede om at fordanske et tegneserieblad om en flok soldater i Pløresødallejren, rettighederne til en smældfed, lasagneelskende orange kat eller at ansætte en ung, talentfuld tegneserietegner til at skabe en albumserie om de nordiske guder.
Hvis ingen af delene var blevet en salgssucces, havde Arne Stenby smækket kassen i og flyttet videre til andre udgivelser. Heldigvis er historien om Basserne, Garfield og Peter Madsens Valhalla i stedet historien om et af de mest populære tegneserieblade nogensinde, en imponerende succesfuld albumserie og ikke mindst grundlaget for produktionen af tegneseriealbum af danske tegneserieskabere. Derfor får Arne Stenby Pingprisens Ærespris.
Arne Stenby solgte forlaget Interpresse i 1985, og fik endelig mulighed for at studere historie på universitet. Han gennemførte studiet med topkarakter – for han vidste jo det hele i forvejen. Det gør vel alle, der læser tegneserier.
Arne Stenby døde efter længere tids sygdom dagen før Pingprisen 2015. Han havde forinden fået overrakt prisen og læst denne motivering op. Arne Stenby blev 85 år.
