Vinderne af Pingprisen 2013
Bedste danske tegneserie
”Stig & Martha” af Mårdøn Smet
Mårdøn Smets historier om “Stig & Martha” har været 20 år under vejs. I mellemtiden har den nærmest fået legendestatus. Nu er de endelig samlet i ét bind.
”Stig & Martha” har været lidt af et kultfænomen blandt danske tegneseriekendere siden den smukke, men vanskeligt aflæselige serie første gang dukkede op i undergrundsantologien Fahrenheit. Selvom Mårdøn Smet har lavet historier om titlens umage makkerpar i præcis 20 år, løber hele baduljen ikke op i mere end 40 sider. Også selvom der er både nye og nyfarvelagte striber i samlingen. Men siderne er ekstravagant store og overdådige i alle henseender.
De to titelfigurer er skæbnens små kludedukker, der kastes ud i ordløse eventyr. Nogle af et enkelt opslags længde, andre strækker sig over flere sider. Der er ingen logik i, hvor de dukker op, hvilken alder, de har, eller hvad de laver. De er katalysatorer for højpandede lokumsfortællinger og lavpandede filosofi-fabler.
Mårdøn Smets snirklede, overkarikerede og svært-aflæselige streg kræver noget af læseren. For hver ny historie skal hjernen sættes i rette gear, før man fanger rytmen og stregen. En streg der heller ikke er konsistent hele albummet igennem, da de ældste striber har mere end tyve år på bagen, mens de nyeste er lavet til selve udgivelsen.
”Stig & Martha” er et overrumplende og forførende undergrundsmesterværk og et unikum i den danske tegneserieverden. Ja, måske i hele den store vide tegneserieverden!
40 sider, Aben Maler.
Bedste danske debut
”Aske” af Mikkel Ørsted Saucet
Mikkel Ørsted Sauzets debutbog ”Aske” er et grusomt drama om slavehandel og voodomagi i 1700-tallets Haiti. Bogen er sikkert fortalt og ligeså sikkert tegnet – med rød kuglepen.
Små og store slaveoprør var del af dagens uorden, da menneskehandlen var på sit højeste i 1700-tallet. Men kun ét af dem medførte dannelsen af en ny stat, nemlig det haitianske anno 1791-1804. Mikkel Ørsted Sauzets “Aske” fortæller om tiden op til revolutionen, men det er ikke kun den usædvanlige historiske ramme, der gør den Bruxelles-bosatte danskers debut usædvanlig.
“Aske” er overvejende tegnet med rød kuglepen og fortalt helt uden ord – med undtagelse af enkelte lydord. Roligt og metodisk opruller den et fransk rædselsregime på sukkermagnaternes ø, hvor mennesker er reduceret til rekvisitter og de stærkeste og hvideste overlever.
Fortællingens omdrejningspunkt er en påfaldende lyshudet datter af en slave, som vi følger i en række mareridtsagtige og feberhede sekvenser. Mikkel Ørsted Sauzet udnytter flot den frihed, der er i tegneseriemediet, hvor perspektiv, tid og rum ikke er nødvendigvis er bundet af restriktioner. Han formår at binde adskilte scener sammen visuelt og skaber en uhyggelig og dramatisk fortælling i en række intense scener.
”Aske” er en stærk og markant debut, der uden tvivl skaber store forventninger til næste bog fra Mikkel Ørsted Sauzets hånd.
112 sider, Aben Maler.
Bedste internationale tegneserie
”Building Stories” af Chris Ware
Med ”Building Stories” har amerikanske Chris Wares skabt en overdådig tegneserie-hybrid uden fortilfælde: en papkasse med fjorten vidt forskellige tegneserieobjekter.
Den amerikanske tegneseriekunstner har med ”Building Stories” bedrevet en imponerende kalejdoskopisk fortælling, der kan læses i vilkårlig rækkefølge og i sin natur aldrig giver til kende, hvordan historien egentlig skal læses. Bogen – eller hvad det nu er – består af fjorten hæfter, aviser, strimler, plancher, pamfletter osv., der hver især rummer en fortælling – eller en del af en.
”Bulding Stories” følger gennem en række nedslag en benamputeret kvindes liv fra ung single til voksen med barn og mand. Hvor Chris Wares gennembrudsværk “Jimmy Corrigan” holdt en vis distance til karaktererne, så er hans nyeste storværk et anderledes indfølt og nærmest intimt menneskeportræt. Læseren kommer til tider pinligt tæt på værkets hovedperson, som Chris Ware alligevel formår at skildre på én gang gennemtrængende og omsorgsfuldt.
Samtidig cementerer “Building Stories” Chris Wares status som en af tidens bedste billedfortællere. Hans formalistiske tricks er sjældent til for deres egen skyld, men understøtter elegant fortællingens karakter af sansemættet livsskildring, og som tegner og stilist er han helt sin egen.
Man kan synes om Chris Wares smådepressive livssyn og nøgterne, kontrollerede streg eller ej, men få – hvis overhovedet nogen – når ham til sokkeholderne, når det handler om at forvalte og forny tegneseriemediet.
260 sider, Pantheon.
Bedste internationale tegneserie på dansk
”Asterios Polyp” af David Mazzucchelli
Amerikanske David Mazzucchellis ny-klassiker ”Asterios Polyp” er et uomtvisteligt hovedværk i det moderne tegneserielandskab. Nu er den endelig udkommet på dansk.
”Asterios Polyp” er fortællingen om en midaldrende arkitekt og universitetsprofessor af samme navn, som af omstændighederne tvinges til at begynde forfra på sit liv og undervejs må revurdere alle sine relationer og ikke mindst sig selv.
Fortællerstemmen tilhører Ignazio, Asterios’ dødfødte tvilling – et kunstgreb, der indvarsler den optagethed af tvedeling, halvering og dobbelthed, som gennemsyrer hele værket. Med enorm formbevidsthed – og mod ikke mindst – udfolder David Mazzucchelli sin hovedpersons livsbiografi som en art filosofisk undersøgelse, der rækker ud mod naturvidenskab, kunst, historie og mytologi i et forsøg på at finde ud af, hvad det vil sige at være menneske mellem mennesker.
Farveholdningen i ”Asterios Polyp” er spektakulær: primærfarverne cyan, magenta og gul – og en sjælden gang imellem hele spektret ind imellem – spiller en afgørende rolle. David Mazzucchelli benytter i høj grad farvelægningen som et ekstra lag af information, der enten kan være med til at guide læseren igennem fortællingens mange lag, som hver især er udstyret med en egen farvekode, eller føje yderligere til forståelsen af aktørernes karakter og sjæleliv.
”Asterios Polyp” er en overdådig formleg, der ikke er bange for at bekende sit slægtskab med nogle af verdenslitteraturhistoriens allerstørste navne. Bogen er på én gang et mesterstykke i blær og et eksempel på virtuos historiefortælling – i ord såvel som i billeder.
”Asterios Polyp” er oversat af Steffen Rayburn-Maarup.
340 sider, Aben Maler
Bedste børne/ ungdomstegneserie
”Lou” 1-3 af Julien Neel
Lou er en pige på tolv med ben i næsen, som bor alene i en storby med sin verdensfjerne, evigt computerspillende singlemor. Verden omkring dem er befolket af bedsteveninder, kæledyr, romantisk tiltrækkende naboer og opslidende familiemedlemmer.
Alle bevæger de sig med årets gang gennem historien i et slentrende tempo, og det er små begivenheder, der finder sted undervejs. Lou går i skole, mor skriver på sin roman. De holder jul, de holder fødselsdag og de holder sommerferie, men det er ikke så kedeligt, som det lyder. Der er overraskelser undervejs.
Fra starten af første album melder seriens formel sig. De enkelte sider er afsluttede forløb – med punchline og det hele – men på den lange bane udgør de en sammenhængende historie, så det hele ikke bare fortaber sig i vitser.
Brudte ægteskaber, bedstemødre fra helvede og overnattende kærester har alle deres plads i historien, mens skolen, som jo ellers er den akse, alting drejer omkring i de år, er en fjern scene for begivenheder uden den store konsekvens. Handlingen foregår hjemme i gaden, hjemme i opgangen, hjemme i stuen. Hjemme blandt personerne, der befolker det sirligt konstruerede skuespil, som Lou!s verden er. Og det virkelighedstro er ikke savnet, når fiktionen klinger så rent som her.
Lou! tegner et helt igennem kærligt og loyalt portræt af en pige lige inden puberteten. Det er sjovt, det er afvæbnende og det er sødt uden at være vammelt.
56 sider, Carlsen.
Bedste danske nettegneserie
”Anyone for Rhubarb” af Christian Henry
De gale og gakkede striber i Christian Henrys webcomic ”Anyone for Rhubarb” befinder sig et sted mellem Gary Larson og Monty Python.
Enmandsprojektet, der er noget så sjældent som en dansk webtegneserie på engelsk, har kørt som webcomic siden 2011 og der kommer en ny tegning på siden hver tirsdag.
Christian Henrys streg er både kærlig og kantet. På trods af tegningernes pastelfarvede palet, har striberne en særegen og original grundtone af sort humor. Som den lidt mærkelige titel ”Anyone for Rhubarb” indikerer, er de ugentlige striber præget af en del sære indslag, der oftest dukker op ret umotiverede og synes at være drevet af deres helt egen forbløffende logik.
Christian Henrys formsprog er fantastisk levende og dog meget virkelighedsfjernt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i karakterernes mærkelige ansigter, der på hammerhaj-agtig vis har øjnene placeret helt ude på siden af ansigtet, mens mundene svæver rundt et sted ude i kinden.
Universet i ”Anyone for Rhubarb” er blandt andre befolket af den nuttede og kyniske Detective Flom, en mørk version af Batman, cowboys, ridder og ikke mindst Will Smith og Tom Cruise, der kæmper for at samle en mønt op mellem ballerne. En af de fremragende ting ved ”Anyone for Rhubarb” er hvordan hver enkeltserie formår at fortælle en hel historie i sig selv. Komplet med nye elskelige karakterer og en ny syret setting, formår serierne hver gang at overraske og give appetit på mere.
Pingprisens Ærespris 2013
Jakob Stegelmann
I 1989 tonede en venligt udseende og meget veltalende mand frem på dansk fjernsyn. Dér sad han i noget, der lignede en middelalderborg, omgivet af populærkulturelle klenodier, og fortalte om alt det, ingen voksne forstod et suk af dengang: Tegnefilm, tegneserier, fantasybøger, computerspil og mere til. Slut-firsernes danske børn og unge havde aldrig set noget lignende.
Programmet var selvfølgelig “Troldspejlet” og manden hed klart nok Jakob Stegelmann. Den garvede filmformidler blev hurtigt hvermandseje som hele Danmarks nørdede onkel. Hans entusiastiske formidling af populærkultur åbnede øjne og udvidede horisonter i børneværelser overalt i Danmark – ikke mindst, når det handlede om tegneserier.
Siden 1989 har Jakob Stegelmann været den både bedste og eneste tegneserieformidler i landsdækkende dansk fjernsyn, og hans engagerede og vidende dækning af mediet har haft uvurderlig betydning. Sideløbende har han som debattør talt de “kulørte” mediers sag og utrætteligt hyldet den fantastiske fortællings uendelige muligheder.
De nominerende bag Pingprisen 2013 tildeler Æresprisen til Jakob Stegelmann for hans velovervejede, indlevende og øjenåbnende formidling af tegneserier gennem mere end et kvart århundrede. Må han blive ved længe endnu!
