Stine Spedsbjerg, Politiken

Nomineret i kategorien: ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER

Verbal idioti omsat til visuel virkelighed 

Stine Spedsbjerg er nomineret for sin daglige stribe i Politiken fra efteråret 2021 til efteråret det følgende år: ”Vox Populi”, der halvvejs i forløbet blev til ”VOX”. Også fokus skiftede undervejs fra at afdække kommentarer på sociale medier til dobbeltmoralen, som den blomstrer netop nu. 

Begge omlægninger og siden Politikens beslutning om helt at opgive striben, bøjer i neon en situation af angst, hvor en avis er parat til at skære fra hellere end risikoen for at miste læsere – *host* kunder – som ikke er parate til at se sig selv nederst på avissiden. 

Det var jo dog en stribe, hvor floskler, fordomme, forventninger og krav blev kastet ud og testet, gerne meget håndfast fysisk foran os, når ord beviste deres magt ved ligefrem at forandre eksempelvis menneskekroppen. Det var verbale udsagn omsat til visuel virkelighed, og transformationen var så smertefuld, at den skar sig helt ind i eftertanken. Det var der ingen introspektiv parathed til og slet ikke fra avisens side. Det er lettere at lade meninger herefter stå uantastede, hvad der er stribens ultimative bevisførelse på behovet for sin eksistens. 

Vox side