Erik Barkman arbejder til daglig som adjunkt på Grafisk Fortælling, i folkemunde “tegneserieuddannelsen”, ved The Animation Workshop i Viborg. Ved siden af skriver han tegneserieanmeldelser for Weekendavisen og hjælper til bag kulisserne på Nummer9.dk, som han repræsenterer i Pingjuryen.
Han har elsket tegneserier siden sin barndom i 80’erne, hvor den slags var helt naturligt, og efter en kort afkøling blussede kærligheden op igen i 90’erne med Vertigo, tegneserieantologien Fahrenheit og de første skvulp af 00’ernes graphic novel-bølge.