Sophie Souid og Thomas Hjorthaab: Møgmis 2 (Gads Forlag)

Nomineret i kategorien: bedste børne/ungdomstegneserie

Grænseoverskridende sjovt

Andet bind i serien om Puttegøj Ronaldo aka Møgmis er ligeså grotekst, lige så sindssygt og lige så sjovt som første bog i serien. Her bliver vi introduceret for Møgmis, der får skylden for alt hvad der går galt i familiens hjem og så har den en evig krig kørende med ejeren Sivert. 

Denne krig må dog vige pladsen da Møgmis indser at den bliver nødt til at tage hævn på Siverts vegne. Sivert er nemlig blevet drillet i skolen og det vil Møgmis ikke finde sig i – der er kun én der må drille Sivert, og det er Møgmis. Men det er ikke så nemt at samle sit slæng af håndlangere og få iværksat en plan, når de har mere travlt med at blive venner med nyeste tilflytter på vejen, Snegl. 

Selvom det pakkes ind i sort humor, blod og uhyrlige jokes, så er man ikke i tvivl om at Møgmis elsker Sivert og omvendt. Bag facaden er det historien om den irriterende lillebror, man nogle gange hader og helst vil være fri for, men som man inderst inde elsker og vil beskytte med alt hvad man har.

ping vignette