Superheltegenren får vendt vrangen ud i Johan F. Krarups veloplagte parodi

Glem alt om Batman og Robin – dette er Bruce og Robin. To sølle eksistenser i Danmark. Førtidspensionerede Bruce, der er iklædt fuldt batmankostume døgnet rundt. Naive Robin på socialhjælp, der bærer maske til sit almindelige tøj. Ingen superkræfter. Ingen heltegerninger. Kun ualmindelig dumhed og et makkerpar, der ikke giver mening.

Bruce er en fordomsfuld homofob og mandschauvinist, bedrevidende, selvhævdende og egocentrisk. Han bor sammen med kuede Robin, der af uvisse grunde fx finder sig i, at børneopsparingen bruges på en tur til Bruxelles for at hjælpe Europol med at optrævle ”det belgiske pædofilinetværk”. Det ville være tragisk, hvis ikke det samtidig var så morsomt. Krarup har som vanligt en rigtig god fornemmelse for dialog, der gør samtalerne imellem de to ”superhelte” til en fornøjelse.

De fleste af historierne har været bragt i det hedengangne Fiesta Magasinet, men det er den nye, lange titelhistorie, der bærer værket. Robin bliver medhjælper i Københavns Zoo, får en ny ven i den excentriske dyrepasser Ole – og naturligvis knas på hjemmefronten. Med serien om Bruce og Robin ramte Krarup en åre, der var for god til at lade ligge. Samleudgaven med den nye og lange historie giver en helstøbt afrunding på serien.