Carlos Giménez: Børnehjemmet 1, oversat af Jørgen Aabye (Zoom)

Nomineret i kategorien: bedste internationale tegneserie på dansk

Et knytnæveslag i solar plexus

Carlos Giménez historier om sin tid på det spanske socialvæsens børnehjem skildres så gennemført gruopvækkende, at man har svært ved at ryste dem af sig igen. I helt korte sekvenser skildres den ene groteske oplevelse efter den anden i en rå sort-hvid streg uden formildende omstændigheder. 

Franco-diktaturets indsats for forældreløse og udsatte børn i midten af forrige århundrede udstilles nådesløst som en systematisk nedbrydelse af børnene. Mest hjerteskærende bliver det, når børnene indbyrdes begynder at mishandle hinanden, fordi systemet er umenneskeligheden i det fascistiske system er trængt ind i dem. Man når dårligt at fordøje den ene fortrædelighed før den næste åbenbares i en tegneserie, der er decideret ubehagelig, men stærkt nødvendig at læse. 

Ingen tvivl om, at man gjorde et barn fortræd. Heldigvis havde Giménez som voksen kræfter til at slå hårdt kunstnerisk tilbage med et knytnæveslag af en tegneserie i solar plexus.

ping vignette