”Time Zone J” af Julie Doucet

Nomineret i kategorien: BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE

Julie Doucet gør mesterligt comeback

Mere 20 år efter hun trak sig fra tegneserieverdenen er den canadiske undergrundsstjerne Julie Doucet tilbage med en fortættet, forvirrende og forrygende selvbiografisk fortælling.

’Time Zone J’ er Julie Doucets tilbageblik på en ungdomsforelskelse, der fik hende til at rejse til Paris og møde en komplet fremmed franskmand. Et forhold, der var dømt til at gå i vasken. Hun kaster med bittersød selvindsigt blikket bagud og trækker læseren ind i mudrede vadested mellem fiktion og virkelighed. Man er selv lige så rundt på gulvet som fortælleren – og det er fantastisk!

Julie Doucet har tegnet de myldrende sider, hvor hendes eget ansigt går igen hele tiden, nedefra og op, så læseren tvinges til at føle den akavede og pinagtige stemning, der opstår når fortiden trænger sig på.

144 sider, Drawn & Quarterly

Time Zone J forside