jurymedlem: Michelle Sondrup

Michelle Sondrup er med sit studie i nordisk litteratur faldet for de tegnede fortællinger. Siden har hun arbejdet med tegneserier som redaktør og blogger. I 2022 udkom RIDS, hendes første udgivelse som redigerende redaktør med flere på vej. Hos Nummer 9 skriver hun bloggen, Vrangsiden, der dykker ned i psykologiske tegneserieværker og deres formidling af mentale sygdomme. Derudover sidder hun i bestyrelsen for Dansk Tegneserieråd, hvor hun kæmper for et større fællesskab mellem tegneserier og den traditionelle litteraturs skabere og læsere.