Christoffer Zieler, Weekendavisen

Nomineret i kategorien: ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER

Intellektet har det med at bevise sin dumhed i Zielers tegninger 

Christoffer Zieler leger i ”B’læst” med den typiske profil for Weekendavisens læsere, der ifølge deres selvkarakteristik har læst Adorno. Sidstnævnte slog til gengæld fast, at intellektet har det med at bevise sin dumhed, og Zieler bruger tegneseriens form til at folde deres argumentationer om deres tid og omverden ud, så tankebaner, begrundelser og afsporinger bliver fanget og vendt. 

Det hele hører med, når alt skal graves frem, og kilderne til det meste kommer gerne fra populærkulturen, for mennesket er sjældent rationelt ret længe ad gangen, om nogensinde. Ansigter genkendes, men genkendes især indefra, når de formes af deres overbevisning eller pludseligt opståede sårbarhed, og alle gives de tid, så hver eneste sektion inden for det større billede bliver til et menneskes fortælling.

Weekendavisen side