Vinderne af Pingprisen 2016
Bedste danske tegneserie
”Hr. Gris” af Peter Kielland
Peter Kielland er dansk tegneseries måske mest distinkte auteur og med Hr. Gris signerer han sit måske rigeste, mest raffinerede værk. En samling korte historier, der umærkeligt glider sammen til en episk livsfrise, der klæder livets gåder i urkomiske dyregevandter.
Titlens hovedperson, en meget menneskelig gris, er både kæmpedræbende fantasyhelt og nedslidt everyman, der drænes for blod i sin kontorkubikel, falleret entertainer forrådt af sin syngende hund og en af de stakler, der vælger den forkerte skovsti og forvandles til et knortet træ af en heks.
Kielland har altid forlenet folkloren med såvel bredt skåret humor som kuldslået realistisk kant. Registret er uvægerligt tragikomisk: Hans figurer er fanget i et fatalistisk univers og lider som regel en grum skæbne – latterligt, men også lattervækkende menneskeligt. Der er ikke tale om en pæn graphic novel, men ambitionsniveauet kan måle sig med de tunge i vægtklassen. I stedet for den litterært-naturalistiske tilgang, der har vundet indpas i tegneserien, søger Kielland med sin kunstforms traditionelt brede penselstrøg at indfange nogle vanskeligt begribelige sandheder om livet.
Bedste danske debut
”I morgen bliver bedre – 1. del Kongen” af Karoline Stjernfelt
Karoline Stjernfelts ”I morgen bliver bedre – 1. del Kongen” landede med et stort plask i den lille danske tegneserieandedam, og ringene er langt fra færdige med at sprede sig. At debutere med en projekteret trilogi om et så gennemtærsket materiale som det spektakulære trekantsdrama om Caroline Mathilde, Christian d. 7. og Struensee, lyder som et halsbrækkende og overmodigt foretagende – men Karoline Stjernfelt leverer varen på højst imponerende vis. Hun har kreeret sin egen stilsikre version af begivenhederne, der ikke lader Per Olav Enquist eller Nikolaj Arcel noget tilbage. Med utroligt sikker hånd arrangerer hun fortællingen på poetisk og dramatisk vis og er allerede nu en mester i at skildre situationer mellem mennesker, der føles ægte. Fra omfattende research over overskudsagtige synsvinkelskift og panelrytmer til en særegen streg og smuk, subtil farvelægning – Karoline har krammet på tegneseriemediet.
Det er sjældent, man sidder med en debutantudgivelse, der i dén grad mestrer tegneseriens formsprog og som samtidigt kan fortælle en medrivende og rørende historie. Mens vi venter i spænding på næste bind, kan det anbefales at læse eller genlæse ”I morgen bliver bedre – 1. del Kongen”, for den er faktisk lige præcis så god, som hypen siger.
Bedste internationale tegneserie
”Killing and Dying” af Adrian Tomine
Adrian Tomines seks historier i “Killing and dying” er klassisk novellekunst på højt niveau.
Det er tilsyneladende undseelige fortællinger: en kvinde der skriver et brev til sit barn, en soldat der bryder ind i sin gamle lejlighed, en stammende pige der vil være stand-up komiker og øver sig for sine forældre.
Men hver historie er ladet med smerte og undertekst, men afslørende iagttagelser hvem vi er, og hvordan vi er sammen. Hans personer er portrætteret forfærdeligt sandt: på en gang empatisk og uden nåde, og så præcist, at de står virkelige med alle deres fejl foran os. Det er, til tider, lige til at tude over.
Tomines streg er enkel og præcis, han er ikke en der kommer med visuelt bravalder. Men som billedfortæller viser han muskler: hver af de seks historier i “Killing and Dying” er fortalt i sit distinkte formsprog, og Tomine mester dem alle. Han så uhyre præcis i hvad han med sin streg og sine forløb af billeder vælger at fortælle – og ikke at fortælle.
Med “Killing and Dying” tager Tomine skridtet op blandt de store amerikanske tegneseriekunstnere. Det er årets internationale tegneserie.
Bedste internationale tegneserie på dansk
”Den Her Sommer” af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki
De der lange, dovne sommerdage, hvor alting kan ske men ikke rigtigt gør det. En tur i vandet. Ned i kiosken. Bål på stranden. Sommerferievenskaber, der måske ikke varer ved. Jillian og Mariko Tamaki indfanger stemningen knivskarpt og med en loyalitet, der er skræmmende præcis. Vi gen-oplever følelser, venskaber og forvirring, som de fleste af os havde glemt, og ”Den her sommer” tager sig tid til at dvæle ved de enkelte begivenhedsløse begivenheder. Det står tydeligt frem, præcist hvor lidt, der sker, og hvor utroligt vigtigt, det er. ”Den her sommer” rammer helt rent med figurer, der er dybt troværdige og en fortælling, der er gribende uden at være banal. Siderne viser kroppe, der svinger, svupper og svanser, så vi næsten kan røre ved dem, dialogen er flydende og sprød på samme tid, og der bliver trukket på en imponerende stor del af tegneseriens visuelle virkemidler. ”Den her sommer” går lige i hjertet med sandindsmurte clogs på. Og så er den sjov, og fræk, og fantastisk smuk – som din bedste veninde, da du stadig var for lille til gyserfilm og ikke helt vidste, hvad teenagere og voksne egentlig havde gang i.
Det her er tegneseriekunst i topklasse. Den her tegneserie er virtuos på alle måder.
Bedste børne/ ungdomstegneserie
”Den Magiske Muse” af Thomas Wellmann
’Den magiske muse’ er et festfyrværkeri af farver om de to funky helte Pimo og Rex, der overvinder en ond nekroromantiker der jager musen Maigret og siden en insisterende og dog meget høflig biblofil bibliotekar, der kan lugte skyldnere.
De nære og utraditionelle relationer er i centrum og alle personer er mere end almindeligt nuancerede. Pimo er en håbefuld og halvforpint forfatter og Rex en succesfuld madentusiast, der er forlovet med Leopold, der har styr på magi (hans forlovelsesgave til Rex er en tidsportal, der kan bringe Rex tilbage igen, hvis han oplever problemer. Som Pimo konstaterer: nyttigt OG romantisk!).
Med stort visuelt overskud går historien sin gakkede gang i Thomas Wellmanns naivistiske og energiske streg. Historien oser af charme med magi, gags og komik som i optrinet med skeletsoldaterne. Farverne har betydning og er medfortællende og Wellmann mestrer ligeledes suverænt karakterdesign og univers opbygning. Den magiske muse er fyldt med populærkulturelle referencer til bl.a. ’Dungeons og Dragons’ og ’Adventure Time’.
’Den magiske muse’ er bedste børne/ungdomstegneserie fordi den favner hele farvepaletten og kan bygge troværdige og charmerende universer, der er båret af nuancerede personer og relationer. En smuk, sjov og musikalsk up-beat fantasyfortælling.
Bedste danske nettegneserie
”Nastrand - Beach of the Dead” af Søren Mosdal
“Sal så hun knejse, / fjernt fra solen, / på Nastrand star den / med nordvendt dør /
(. . .) Hun så trægt vade / tunge strømme / mænd mensvorne / og mordulve og den, der ondt fristed / andens hustru; / der suger Nidhug / næring af ligdynger, / vredt flænsed ulven. / Ved I nu alle ting selv?”
Sådan præsenterer de indledende vers fra strofe 38 og 39 af ’Vølvens spådom’ den ufestlige lokalitet, hvor Søren Mosdal nu har valgt at sende to af skikkelserne fra albummet ’Fimbulvinter’ hen ( her på Martin Larsens gode gamle 1954-dansk). Men Thorkel, Erik den Rødes kæmpemæssige våbenbroder fejt stukket ned bagfra af Leif den Lykkelige, er vis på, det er en fejlekspedition: Han skulle jo have sviret lystigt i Valhal, og her står han så alligevel med sin yndlingstræl, Deirdre, der endda meldte sig frivilligt i håb om glorious days i næste liv. De døde griber efter hende, og Hel og hendes liderlige helvedeshund Glamr ønsker ingen misforståelser rettet. Ak ak!
”Der kommer den dystre / drage flyvende / (. . .) i fjerene fører (. . .) / Nidhug faldne./ Nu vil den synke,” slutter Vølvens spådom.
Nettegneserie eller ej: ’Nastrand’ er ikke blognoter fra privatlivet – og ikke et ondt ord om dem! – men en fuldmoden tegneserie. Her er både episk forløb og chokopslag, her er damsel in distress og superhelt i kamp mod monstre. En tragedie er det, berettet med sagaens barske galgenhumor. Og i Mosdals gennem tyve år bestandig mere suggestivt sikre grafik: kantet, kontrastbevidst og alt andet end kælen. Den streg tager man aldrig fejl af.
årets journalistiske tegner
Thomas Thorhauge
Thomas Thorhauge er en af vores flittigste skabere af tegnede journalistiske hel-sider.
Med sin iltre, levende, præsice & melodiske streg udfordrer han sig selv hele tiden og skaber yderst indlevende, aktuelle & vel-vidende værker som hensætter sin læser I fuldstændig visual extase & henrykkelse. Han griber nutiden & giver smukt historisk indblik I virkelige hændelser & dynamiske dagdrømmerier i fiktionens stærke landskab.
Juryen tildeler Pingprisen for “Årets Journalistiske Tegner” til Thomas Thorhauge for hans fantastiske & fantasifulde evne til at formidle viden & skabe nysgerrighed, med sin sublime, levende, detaljerede & dynamiske streg, som ud over alle emner, fylder læseren med øjeblikkelig trang til at forsvinde ind I hans tegnede universe & give sig blottet hen til en impulsiv grådighed for erhvervelse af hans værker.
Pingprisens ærespris 2016
Henning Kure
Pingprisens ærespris 2016 tildeles en person, der har spillet en afgørende, hvis ikke altoverskyggende rolle i det lange, seje træk det har været at udbrede og konsolidere tegneserien i Danmark – det være sig både som branche og som kunstform. I en karriere der foreløbig spænder over fem årtier, er den mission lykkedes, fordi årets vinder fra starten har været i besiddelse af en ildhu, en viden og et vovemod, der satte ham i stand til dels at opdage og anspore en lang række hjemlige talenter, og samtidig præsentere de danske læsere for et væld af store tegneseriekunstnere fra hele verden, hvoraf rigtig mange aldrig tidligere havde været udgivet på dansk.
Nå ja, og så har han været initiativtager til og medforfatter af den måske største danske tegneseriesucces nogensinde. Tegneseriebranchen herhjemme havde formentlig set MEGET anderledes ud i dag, hvis ikke det havde været for denne mand. Pingprisens ærespris går i år til Henning Kure.
Henning Kures lange liv i tegneseriernes tjeneste tog sin begyndelse i starten af 1970’erne, hvor han – bl.a. sammen med Carsten Søndergaard – var med til at grundlægge en egentlig fankultur herhjemme. Selv var Henning også en ganske dygtig tegner, og hans første professionelle job blev som assistent på forlaget Interpresses tegnestue. I 1974 fik den kun 21-årige Henning så overdraget posten som forlagets albumredaktør – ifølge overleveringen angiveligt fordi han var den eneste, der kunne læse fransk. Den post bestred han så i de næste 15 år – og det er en periode, der må betegnes som en sand opblomstringstid.
Med internationalt udsyn og olympisk overblik lancerede Henning Kure simpelthen det bedste fra hele verden for os. Igennem hele sit redaktionelle virke på Interpresse formåede han på forbilledlig vis at koble en historisk bevidsthed om tegneseriernes rige arv med et unikt blik for samtidige tendenser i hele verden. Det var således Hennings fortjeneste, at Hal Fosters mesterlige Prins Valiant blev restaureret og genudgivet – ikke blot herhjemme, men i otte lande – samtidig med, at han var den allerførste til at udgive Hernandez-brødrenes serier uden for USA.
På samme måde formåede han som albumredaktør altid at balancere de kunstneriske og de kommercielle satsninger. Således kan Henning på stort set én og samme tid tage æren for at have introduceret os for Moebius’ mesterværk Den hermetiske garage og Jim Davis’ megasucces Garfield. Der var altid noget for enhver smag og for alle aldre. Henning var den første i hele verden til at samle den hyggelige hollandske børne- og ungdomsserie Gammelpot i albumform og den første til at udgive Vaughn Bodés psykedelisk-erotiske serier, som opnåede stor indflydelse inden for graffiti-kulturen.
Henning var den første til at søsætte Corto Maltese under disse himmelstrøg, og den første til at udgive amerikanske undergrundskoryfæer som Robert Crumb og Gilbert Shelton. Han gav os Gotlibs grænsesøgende og absurd-satiriske udfald og Carlos Giménez’ selvbiografiske og graphic novel-foregribende erindringer fra et børnehjem i Francos Spanien. Han introducerede os for stærke kvindelige figurer som Franka, Natacha, Yoko Tsuno og Troldkvindens datter, og lige så stærke kvindelige tegneseriekunstnere som Claire Bretécher og Wendy Pini.
Og efter næsten tyve års mere eller mindre fejlagtige tilløb fra andre forlags side var det såmænd også Henning, der i efteråret 1984 i samarbejde med Morten Søndergård iværksatte den hidtil mest gennemgribende lancering af det brogede og vidtforgrenede Marvel-univers på en måde, så det gav mening for forudsætningsløse læsere. Marvel-klubben udgav således ikke blot Edderkoppen, Hulk og Projekt X hver måned, men sørgede også for sideløbende at udsende hæfter med klassiske historier, der satte de igangværende serieforløb ind i en større kontekst. Således blev den helt afgørende sammenhængskraft i fiktionsuniverset for første gang evident for læsere ikke blot herhjemme men i hele Skandinavien.
Og endelig gav Henning Kure i løbet af sin regeringstid ikke mindst et væld af nye, danske tegneseriestemmer mulighed for at komme til orde: Rune T. Kidde, Orla Klausen, Freddy Milton, Peter Kielland, Sussi Bech, Niels Roland, Mårdøn Smet, Peter Snejbjerg, Peter Madsen og mange andre skylder alle sammen Henning en øl i baren for i sin tid at have givet dem en chance.
Af alle de danske kunstnere som står i gæld til Henning Kure er det svært ikke at fremhæve Peter Madsen. Sammen skabte de nemlig i 1979 dét, der skulle blive til den største danske albumsatsning – og succes! – nogensinde. Valhalla er en veloplagt tegneserieversionering af den nordiske mytologis grundstof, der i kraft af Henning Kures suveræne overblik formår at skabe en gangbar syntese af de tre store kilder: den ældre og den yngre Edda samt Saxos Danmarkskrønike.
Den samlede Valhalla-sagas 15 bind blev til over 30 år, er undervejs blevet oversat til ti sprog og kastede i 1986 desuden en fuldt animeret og danskproduceret film af sig. Nok så væsentligt – og som noget forholdsvist unikt for en dansk tegneserie – formår Valhalla til stadighed at få børn og unge til at læse og interessere sig for tegneserier. Og mere end 35 år efter den blev udgivet første gang, er Ulven er løs stadig en bestseller af de helt store.
Siden afslutningen af Valhalla har Henning fungeret som forfatter og manuskriptredaktør hos Disney, men har samtidig forfulgt sin livslange interesse for det norrøne stof i en række artikler og i bogform. I øjeblikket arbejder han på et supplementsbind til Valhalla-serien.
Henning Kure er en lavmælt og beskeden mand. Men tag endelig ikke fejl. Med et udsyn, der ville få Hejmdal til at rødme, og en spændvidde, der ville få Bifrost til at blegne, markerer han sig – både som kunstner og som branchemand – med den største selvfølgelighed som én af de vigtigste aktører i den danske tegneseriebranche og –historie nogensinde. Det er derfor med stor glæde, at vi nu omsider kan overrække Pingprisens ærespris til Henning Kure.