Vinderne af Pingprisen 2012
Bedste danske tegneserie
”Glimt” af Rikke Bakman
”Glimt” skildrer med stor præcision, varme og humor en enkelt dag i seksårige Rikkes nordjyske liv.
”Glimt” fortæller om en sommerdag i Rikke Bakmans barndom. Tidsbilledet og stemningen i sommerhuset ved Vesterhavet er skildret fra den seksårige Rikkes perspektiv, og under læsningen er det ikke bare som at være der selv, men også som at være barn igen i 1980’ernes Danmark. En sommerdags barnlige pejlemærker er typisk is, slik og badning – og imellem disse: undren og rastløshed.
Historien byder på flere – ofte dramatiske – højdepunkter: som da Rikke kommer til at åbne bildøren i et sving og slynges ud af bilen, eller da et vennepar til hendes forældre ryger ind i et trekantsdrama med vold til følge. Og hele tiden fortalt med en barnlig, konstaterende nøgternhed.
Eller en undren over at verden kan være, som den er: Mariehøns kan invadere strandene ved Vesterhavet og få en far til at bande over, at de på det nærmeste begraver hans bil. Registreringerne bliver således ofte grotesk morsomme. Bakman formår samtidig at berette indgående og subtilt om voksenkonflikter set fra et barns vinkel. Voksenlivets skrøbeligheder og skæve gang er barnligt-naivt, men dog så præcist skildret.
“Glimt” er langsom, hvilket er en pointe, da den repræsenterer det 6-årige barns blik, der tildeler verdens elementer lige stor gyldighed. Som sådan er det en meget æstetisk tegneserie: Den handler simpelthen om at rekonstruere sanseindtrykkene fra en tabt dag i barndomsland. ”Glimt” er en billedkunstnerisk tour de force, et infantilt-følsomt, præcist tidsdokument og en lårklaskende morsom fortælling. Den er af international klasse og selvskreven i en dansk kanon.
288 sider, Aben maler.
Bedste internationale tegneserie
”Habibi” af Craig Thompson
”Habibi” er en episk anlagt kærlighedshistorie hensat til et Arabien à la 1001 nat, der sammensmelter såvel nu- og datid som myte og virkelighed.
Dodola og Zam er to forældreløse børn, der vokser op sammen, men tidligt i livet bliver adskilt og skal gennemleve meget, før de igen forenes, nu martrede og forandrede. Thompson sammenvæver skildringen af disse to skæbner med læsninger af koranen og genfortællinger af arabiske legender og iscenesætter det hele med selvsikkert svungen penselføring.
Tegneserieformens sammensmeltning af ord og billede er central for Thompson, som giver den metaforisk prægnans via en udforskning af arabisk kalligrafi, der indflettes i og beriger et værk, som i det hele taget er tænkt som en stor syntese: Tegneseriehistoriens stereotyper aktiveres i den følelsesmæssige realismes tjeneste; den orientalistiske billedtradition bruges dels dekorativt, dels som modpol til mere nuancerede teologiske overvejelser; og et mytisk sagnarabien danner rammerne om noget, der også er en moderne miljøfabel.
Der er med andre ord tale om et himmelstormende værk, der nok ikke til fulde formår at forløse sine ambitioner, men er så generøst og opfindsomt realiseret, at det påkalder sig opmærksomhed og respekt. Og det centrale kærlighedstema, der først og fremmest klinger i det melodramatiske register, emmer af en undertrykt, problematisk seksualitet, som gør, at det resonerer både dybt og dissonant.
672 sider, Pantheon, USA.
Bedste internationale tegneserie på dansk
”Speedy Ortiz Dør” af Jaime Hernandez
Amerikanske Jaime Hernandez’ nyklassiker og hovedværk ”Speedy Ortiz dør” er endelig udkommet på dansk.
”Speedy Ortiz dør” samler alle den amerikanske serieskaber Jaime Hernandez’ Locas-historier (fra 1984-1989) om de to unge kvinder Maggie og Hopey, der bor i den fiktive bydel Hoppers, ikke ulig den hispanics-dominerede Los Angeles-forstad, Hernandez selv voksede op i.
Bogen følger som udgangspunkt det noget komplicerede kærlighedsforhold mellem de to unge kvinder, Maggie og Hopey. Magre Hopey er rendyrket både lesbisk og anti-establishment, og hendes strenge at spille på, ud over bassens fire i punkbandet, er begrænset til aggression og sarkasme. Runde Maggie er usikker på sig selv og sin seksualitet – trækker det lesbiske rock’n’roll-liv mere i hende end den sikre, men konventionelle havn mellem et par stærke mandearme med dertilhørende hus og børn?
Kendetegnende for Hernandez’ fortællestil er alle de involverede parter, fra Maggies dumme gås af en teenage-lillesøster over den selvoptagede latin lover til det lokumsbrætsbeskæggede brød fra det rivaliserende kvarter, fremstillet som virkelige mennesker med grunde til at gøre, som de gør, og tvivl om, hvorvidt det nu også er det rigtige – selv når klichéerne står i kø for at byde sig til. Den empati og autenticitet er gennemgående for alle historierne i samlingen, og det er dét, der gør dem så vedkommende. Det er dét, Hernandez gør så godt.
“Speedy Ortiz dør” er oversat af Steffen Rayburn-Maarup.
288 sider, Aben maler.
Bedste børne/ ungdomstegneserie
”Ankomsten” af Shaun Tan
Shaun Tans fabel om at flygte og falde til er et overdådigt billeddigt.
Shaun Tans anmelderroste billedfortælling ”Ankomsten” er en hyldest til integrationens magi, fortalt uden ord, men med masser af delikate, sepiatonede blyantstegninger. Bogens hovedperson er en unavngiven flygtning, der forlader sin familie og sin forbandede hjemstavn og søger mod et utopisk drømmeland.
Vi ser ham drage af sted, ankomme og forsøge at finde vej i en fremmedartet verden. Undervejs møder han andre flygtninge, der fortæller historier om krig, folkemord og tvangsarbejde. Deres beretninger er arketypiske og ofte allegoriske, som den om manden, der må flygte fra formummede giganter. Senere søger vores helt arbejde og får det, og han sparer ihærdigt sammen, så familien kan følge ham til den nye verden.
Tan er en ferm billedfortæller. Han bruger mange filmiske greb, fra time-lapse til zoom og panoreringer, og han veksler behændigt mellem handlingsmættede billedsekvenser og store, betagende tableauer. Det er finurligt, at de tintede sort/hvid-illustrationer er slidte som stills fra en stumfilm, og Tans næsten fotorealistiske udtryk er overlegent eksekveret – også selvom en figur som familiemanden, der inviterer vores hovedperson til middag, vist har tilbragt en dag eller to i the uncanny valley.
”Ankomsten” er ikke historien om nogle bestemte flygtninge, men om flygtninge i al almindelighed. En smuk, idealiseret fantasi om at søge noget bedre og finde det.
128 sider, Forlaget ABC.
Bedste danske debut
”Post-it Monstre” af John Kenn Mortensen
John Kenn Mortensens groteske miniaturetegninger er spændstige og uhyggelige glimt ind i historier, læseren selv må digte færdig.
John Kenn Mortensens univers er beboet af frygtindgydende, gabende kæmpemonstre og små, uskyldige, nærmest fastfrosne, måbende børn. Rammen om disse horror-agtige øjeblikke er i langt de fleste tilfælde henlagt til barske og golde naturomgivelser, og lærredet er altid lillebitte.
Som bogens titel antyder, har John Kenn Mortensen nemlig pålagt sig selv det kreative benspænd, at tegningerne i ”Post-it-monstre” skal være udført på en post-it seddel med simple tegneredskaber. Det er i værket særlig tydeligt, hvor småt de mange minutiøse og livagtige detaljer er tegnet – tegningerne er gengivet 1:1 – ligesom den gule baggrundsfarve på post it-sedlerne tilfører et særligt sygt eller endda lidt ulækkert udtryk, som kun forstærker tegningernes effekt. Det er på den måde materialiteten af post-it-sedlen som ’lærred’, der bliver fremtrædende og synlig i bogen.
John Kenn Mortensens tegninger i ”Post-it-monstre” indeholder alle et nærmest udefinerbart momentum, der nærmer sig anspændthed. Han skaber i hvert af sine små værker en effektiv stemning af gru og forfærdelse, som han behændigt blander med noget, som bedst kan beskrives som uskyld og naivitet. Tegningerne synes at illustrere en horror-histories klimaks – man får som beskuer en fornemmelse af at blive kastet hovedkulds ind i en historie uden at ane, hvad der er gået forud, eller hvad der videre kommer til at ske. Det er op til beskuerens fantasi at afgøre.
80 sider, Aben maler.
Bedste danske nettegneserie
”Signe Parkins & Drawings” af Signe Parkins
Signe Parkins visuelle dagbog i skitseform er både sort humor og original billedlyrik.
”Signe Parkins & Drawings” er en art visuel dagbog i skitseform, der ofte gør brug af tegneseriens form- og fortællesprog, men samtidig bevæger sig i et bredere billedkunstnerisk felt.
De fortløbende tegninger viser en anden side af kunstnerens talent end den fabulerende, let surreelle åre man har set kanaliseret i hendes mere formfuldendte værker, som tegneserien ”Bordskik” (2008). Skitsedagbogen giver et hverdagsligt blik på verden, hvor store og især små indtryk bearbejdes i tegning og tekst og med tiden antager fortløbende karakter. En registrering af dagliglivet.
Parkins’ streg er humoristisk snørklet og lyrisk fragil. Der er en legesyg energi over hendes figurer, der som oftest skildres i spændstig bevægelse, dikteret af de daglige udfordringer, vi alle kender. Hendes figurer omgives af løst antydede rum og gennemsigtige genstande, som på analytisk vis suggererer de strukturer, der præger vores liv og erkendelse uden at fratage de menneskelige observationer deres essentielle prioritet.
Pingprisens ærespris 2012
Rolf Bülow og Søren Pedersen
Rolf Bülow og Søren Pedersen gjorde deres lidenkab til en levevej, da de i 1971 åbnede Fantask. Butikken blev til et livsprojekt, der i 2011 kunne fejre sit fyrreårs-jubilæum, og dertil en institution i dansk tegneserie-, science fiction- og spilkultur.
Fantask har siden begyndelsen været en uomgængelig tilstedeværelse for alle os her i Danmark, der deler de to stiftere og deres stabs passion. Fantask leverede varen både på det helt konkrete plan og på det mere uhåndgribeligt symbolske – men mindst lige så afgørende – niveau, som kendetegner de dannende institutioner, der er så vigtige for kulturen.
Fantask er et sted med ånd den dag i dag, hvor Søren og Rolf har givet faklen videre og kan se tilbage på fire årtiers historisk indsats.
