Per Marquard Otzen - Politiken

Nomineret i kategorien: Årets journalistiske tegner

Veteranen der leger med AI

Per Marquard Otzen er bladtegningens grandseigneur, der på Politiken flytter tegnekunstens grænser som medium.

Per Marquard Otzens fabulerende, altid nytænkende udblik, har gjort introduktionen af AI på et traditionelt dansk avismedium så meget mere spændende fordi dette første år har sat motor bag kringlende gevækster og gespenster i hans værk. Det har ikke handlet om selve tegningen, men om at blande medier og tilføre ny dynamik til billedfladen, der sætter kraft bag erkendelsen af verdens fuldstændige fravær af logik.

Eksistensen er et andet sted, vi er drømmere, udkastede surrealisterne, og Per Marquard Otzen er en fornem arvtager, at verden tilhører dem, som tør eksperimentere.