Illustrationer, der vil slås

Rasmus Meisler bringer zine-æstetikken ind på Weekendavisens sider, men punk grafikkens noir er langt mere end et æstetisk greb. Blandt skriftens folk beviser han, at billedet har fuldt så stærk en evne til diskussion og er meget mere end interesseskaber for en skreven artikel. Han inddrager mange billeddele, der alle er skåret ud af deres forventede sammenhæng. Udsagn og centrale ord tilføjes som endnu en type billedelement. Intet af det føjes sammen. 

Det skal ses, at der er lag af handlinger og meninger til en kompliceret problemstilling, som han føjer omkring et eller flere portrætter. Nogen har gjort noget, og de skal stilles til ansvar. 

Der er en filmisk kvalitet i hans kompositionsforløb, underbygget af distinkt konturering og brudte farvefelter. Kun skyggen er kompakt, den er til gengæld sort. Dette er meningsstof frem for den hurtige nyhed om det, og Rasmus Meisler tvinger os til at tage tid til at se efter og at lade indsigt synke ind. Indsigt gennem hans kompromisløshed og til tider åbenlyse harme over, at vi ikke er nået længere.