Line Høstrup (Instagram)

Nomineret i kategorien: bedste danske nettegneserie

Stilsikre striber 

Line Høstrups dagbogsstriber på Instagram er prisvindende af en årsag – hendes karakteristiske figurer og farvepalet lyser op i ethvert feed. Efter moderskabets komme i 2022 og den dertilhørende omvæltning i Høstrups liv og tegninger, har hun i 2023 fundet ind i en ny rytme, med plads til formeksperimenter side og side med sin velkendte form. Hverdagen med et lille barn, med partner på barsel og institutionsstart byder på sjove situationer, som Høstrup mesterligt indfanger i fire ruder med set-up og punchline. Klichéerne står i kø, men får aldrig lov at stå ukommenteret hen. Høstrup er for eksempel først nervøs for vuggestuen, når hele verden har brølet ”ER DU NERVØS?” af hendes tegnede jeg.

Mangeårige følgere vil genkende både detaljer og formater – rejsefortællinger, specialøl, kaotisk arbejdsliv, hårdnakket benægtelse af kønsstereotype normer. Men der er stadig masser af humor og tegneseriekunst at komme efter, også for nye læsere, der måtte støde på Høstrup for første gang. Formatet er småt, men fortælleglæden stor, og Høstrups kærlighed til tegneserieformen er heldigvis uforandret.

instagram.com/linehostrup/

ping vignette