Anne Bomholts Karl tager udgangspunkt i en kendt idé: et barn, der føler sig udenfor, møder et spøgelse, som kun hun kan se. Spøgelset har et ærinde, der skal klares, før han kan finde ro. I denne version er der dog ingen skumle kældre eller overdreven uhygge. I stedet befinder vi os i et solrigt sommerhusområde med tilhørende søvnig by. Sommeren driver afsted, og hovedpersonen Helena vil egentlig gerne drive med, men kan ikke helt finde melodien med de andre. Da Karl finder hende og giver hende opgaven at hjælpe ham huske sin fortid, får hun endelig retning.
Bomholt fortæller sin debut i stille, minimalistiske vignetter. Sommerhuslivets detaljer – den tabte isvaffel, de bare fødder – giver fortællingen rytme og formidler den ensomme barns perspektiv på verden. I Karl smelter meget store og den meget lille historie sammen til én, om at finde ud af, hvor man hører til i verden.