”Søstrene Gyldenhjerte 1: Sarahs drøm” af Di Gregorio og Barbucci
Nomineret i kategorien: BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE
Når glansbilledet krakelerer
Det er sjældent, man bliver får en klump i maven, når man læser tegneserier for børn og unge, men ”Sarahs drøm” er en af undtagelserne. Det skyldes blandt andet, at alt på oversiden ser så idyllisk og pænt ud i Barbuccis glansbilledrealisme, at enhver Hollywoodfilm, der foregår i Frankrig, må bøje sig i støvet.
Historien om de tre søstre Gyldenhjerte, der bor med deres enlige mor, overrasker på alle måder positivt, ved at tage fat i et af forældres urmareridt og liste det ind, så man nærmest ikke opdager det, før man bliver taget på sengen. De tre søstres jagter viden om deres mors fortid samt en forklaring på Sarahs mærkelige tilbagevendende drøm, hvor hun følger efter vandmænd i en skov. Forholdet mellem børn og voksne er central i en tegneserie, der vil mere end bare underholde de unge læsere.
72 sider, Cobolt