På den danske tegneserieeng står Anna Laurine Kornums debut ”Mit indre øje” som en smuk og urovækkende natteblomst, ulig noget andet i landskabet.
Det er fortællingen om en families opløsning i fire akter, sitrende af uhygge og mættet med mørk symbolik. Her er lukkede institutioner, arkaiske stedmoder-uhyrer og atombomber. Det er sært og skræmmende.
Kornums flotte malede billeder har noget fotorealistisk over sig, men normaliteten har som i alt god horror fået et hårdt vrid, så det dagligdags synes urovækkende og skræmmende. Det er en debut, der sætter sig i kroppen.