MORTEN VOIGT: KRISTELIGT DAGBLAD

MORTEN VOIGT: KRISTELIGT DAGBLAD

Nomineret i kategorien:
Årets journalistiske tegner

Morten Voigt komponerer smukke og stilfærdige – men slagkraftige – illustrationer, der taler deres eget tydelige sprog. 

Morten Voigts tegninger kan man finde i både Ud & Se, Samvirke og Euroman, men det er i Kristeligt Dagblad han primært slår sine folder. Hans raffinerede streg og skarpe blik for detaljen og den enkle pointe har givet ham en plads som en af de mest interessante illustratorer herhjemme. Han er uddannet Skolen for Brugskunst i 1990 og har både arbejde med reklamer og som production designer på tegnefilm til DR. Men det er som avistegner, hans tegninger for alvor bliver interessante.

Morten Voigts journalistiske illustrationskunst er skarpt tænkt og skrapt udført. Tegningerne har en enkel men effektfuld symbolik og formidler levende tegnerens samtidskommentar. Hans udtryksfulde og grafiske stil skaber billeder, der kan fortælle en historie og fortolke en pointe på samme tid. Uden at det bliver banalt, forenklet eller kedeligt.