“Witchy” af Ariel Ries II

“Witchy” af Ariel Ries II

Nomineret i kategorien:
Bedste danske nettegneserie

Den internationalt berømmede webserie om hekse og hårlængde kører ufortrødent videre.

I en verden regeret af hekse, hvor langt hår er et tegn på store magiske kræfter, står den unge pige Nyneve foran et svært valg. Hendes langhårede far blev brændt på bålet af heksegarden, og hans datter har arvet anlæggene for lange lokker. Skal hun slutte sig til hekseautoriteterne eller friste en tilværelse som langhåret lovløs?

Med inspiration fra både Moebius og Miyazaki har australske Ariel Ries skabt en fascinerende fantasiverden befolket af asiatisk-udseende karakterer af enhver form, art og type. Diversitet er et nøgleord, og det er veldrejede plots og farverige, livfulde tegninger også.

“Witchy” er på kort tid blevet en anmelderdarling i webserie-verdenen, den har været nomineret til blandt andet en Ignatz og adskillige Autostraddle Awards. I 3½ år lavede Ariel Ries den ved siden af sine animationsstudier i Viborg, men siden januar har hun skrevet og tegnet den episke fortælling om Nyneve på fuldtid.

www.witchycomic.com

Luk menu