VINDER af årets journalistiske tegner: Morten Voigt

VINDER af årets journalistiske tegner: Morten Voigt

ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER: Morten Voigt, Kristeligt Dagblad

Vinderen af ”Årets journalistiske tegner” er Morten Voigt.

Morten Voigt laver billeder, man både har lyst til at se i sin avis og have hængende på sin væg. Der er tale om skarp satire iblandet støvede farver og en klar streg, der altid rammer hovedet på sømmet med finurlige afbildninger af svære situationer.

Oftest leder Voigts tegninger i højere grad tankerne hen på propagandistisk plakatkunst end på striber og streger. Der bliver ikke gået rundt om den varme grød, når tunge temaer som begrænset ytringsfrihed, radikalisering af unge og krigstraumer behandles med skarpsindighed og glimt i øjet.

Hans metaforik er ofte enkel, men originalt tænkt, og skildret på en måde, der ikke ligner mange andre bladtegnere. Man er sjældent i tvivl om, hvem der står bag, når man støder på en af Voigts produktioner.