“Trickster” af Jam Aden

“Trickster” af Jam Aden

Nomineret i kategorien:
Bedste danske nettegneserie

En mystisk fremmed ankommer til et parallelunivers, hvor alle har dyrehoveder og en trickster styrer showet.

Grafisk Fortælling-dimittend Jam Adens ”The Trickster” er en allegori om skolegårdshierarkier, der udspiller sig på en byggeplads med menneskedyr i alle roller.

Her er det Tricksteren – eller Lederen, som han helst vil kaldes – der bestemmer, og alle andre, der følger. Men en dag kommer en mystisk fremmed og udfordrer hierarkiet, og pludselig er det ikke så givet, at Tricksteren leder.

Med sit originale univers og sin stilsikre streg fortæller Aden en tidløs historie om bøller, gruppementalitet og om at bryde ud af flokken og sætte sin egen dagsorden. Nogle af de sandeste sandheder er så sande, at de bliver banale, men ”The Trickster” fortæller en velkendt historie på en ny måde, så den føles frisk og vedkommende igen. Det er noget af det sværeste, der findes.

www.graphic-storytelling.com/the-trickster

Luk menu