TOM KING/GABRIEL HERNANDEZ WALTA/JORDIE BELLAIRE: “THE VISION VOL. 1: LITTLE WORSE THAN A MAN”

TOM KING/GABRIEL HERNANDEZ WALTA/JORDIE BELLAIRE: “THE VISION VOL. 1: LITTLE WORSE THAN A MAN”

Nomineret i kategorien: Bedste internationale tegneserie

King, Walta og Bellaire tackler menneskelighed og familie i en af superhelteforlagets Marvels mest bemærkelsesværdige serier i de seneste år.

The Vision, som er en kunstig intelligens i en syntetisk menneskekrop, skaber i Kings udgave en syntetisk familie til sig selv. “The Visions” vil også være normale og flytter til en forstad. Det er A.I.-æraens tragiske udgave af historien om guden, der bliver menneske: Grænseløst stærke og intelligente væsener skal passe ned i nogle af de snævreste båse, menneskeheden har opfundet, og det er selvfølgelig dømt til at gå galt.

Det gør helt ondt at se gode intentioner og små fejltrin blive til katastrofer, og alt fra Waltas blankøjede robotskikkelser med Bellaires alien-lyserøde hud til Kings dramatiske og poetiske fortæller arbejder sammen om at skabe netop dén stemning. The Vision hører klart til sammen med Watchmen, Marvels og nogle af de andre store dekonstruktioner af superheltekarakteren.

156 sider, Marvel