CHARLES BURNS: ”THE HIVE”

CHARLES BURNS: ”THE HIVE”

Nomineret i kategorien:
Bedste internationale tegneserie

Ligesom forgængeren ”X’et ud” er ”The Hive” en foruroligende blanding af Tintin, William S. Burroughs og David Lynch-agtig drømmelogik. Charles Burns begiver sig endnu dybere ind i hovedpersonens fragmenterede psyke.

I den virkelige verden – eller i hvert fald det tætteste, vi i dette værk kommer på den virkelige verden – er hovedpersonen Doug en slags punket performance artist, der gemmer sig bag en maske, når han er på scenen. Under masken er han en overraskende almindelig og skadet ung mand, der har kastet sig ud i et kærlighedsforhold, der skildres både smukt og sørgmodigt. I hans mareridtsagtige drømmeverden er han figuren Nitnit, der er et mørkt spejlbillede af selveste Tintin. Nu er Nitnit ansat i den fabrikslignende Kube, hvor kvinder er indlagt for at lægge store røde/hvide æg, der til forveksling ligner kæmpesvampen fra Tintin-albummet ”Den Mystiske Stjerne”.

Burns skruer dog lidt ned for Tintin-referencerne og hiver i stedet et andet metaniveau ind i form af kitschede romancetegneserier fra 60’erne. Ligesom Tintin peger disse tilbage imod et uskyldigt nostalgiland, der ikke findes mere. Burns tegner med sikker hånd de mere klassiske tegninger fra romancetegneserierne og jonglerer altså nu med tre forskellige stilarter, der dog stadigvæk mødes på midten.

Universet i Burns trilogi er i sandhed Et Andet Sted, og selvom der er dømt postmoderne surrealisme for alle pengene, er der alligevel tale om et overraskende let tilgængeligt værk. Så længe man er villig til at overgive sig til drømmen og mareridtets logik.

56 sider, Pantheon.