”Stinestregen” af Stine Spedsbjerg

Nomineret i kategorien: BEDSTE DANSKE NETTEGNESERIE

Corona flytter ind (og kan ikke holde kæft)

Da Danmark lukker ned, flytter Corona, en stor knaldrød talende Coronavira med små arme og lille mund, ind hos Stine. Og bliver der.

Den præmis får dansk webstegneseries ikke særlig gamle grand old lady Stine Spedsbjerg meget indsigtsfuldt sjov ud af.

Stines liv i isolation med Corona, der som et enormt rødt bolsje viser sig at være både syrlig og sød, bliver en morsom og præcis dag-til-dag seismograf-måling af hendes, og vores alles, mentale tilstand over foråret og sommeren 2020. Ikke de store tanker, men de små dumme der fylder os. Kedsomheden, bekymringerne, det ikke at måtte røre, den lade laden stå til derhjemme, hvordan man vænner sig til ikke at se andre mennesker, coronadellerne…

Den store talende Corona der fylder det hele er et enkelt greb, men det er forbløffende velfungerende i Spedsbjerg enkle, venlige streg. Når vi engang skal huske hvordan danskerne levede under Corona, vil Stine Spedsbjergs striber være et præcist og underholdende sted at starte.

https://strictlystine.com

https://www.instagram.com/stinestregen/

 

Luk menu