STEFFEN KVERNELAND: ”MUNCH”

STEFFEN KVERNELAND: ”MUNCH”

Nomineret i kategorien:
Bedste internationale tegneserie på dansk

Steffen Kverneland er en af Norges mest markante serieskabere og hans store tegneseriebiografi om maleren Edvard Munch er til at falde på halen over.

Steffen Kvernelands store biografi om landsmanden, den verdensberømte maler Edvard Munch (1863-1944), er allerede en nyklassiker i Norge og det er der god grund til. Med Munch blander Steffen Kverneland et utal af tegnestile, grafiske teknikker, farvelægningsmetoder og visuelle udtryk. Det hele kommer til at fremstå som smuk og broget men også gennemkomponeret helhed. Og tegninger spejler sig i Edvard Munchs malerier og Munch bliver på den måde også til en spejling af de sammenhænge og fortællinger, der findes i værkerne.

Den utraditionelle skildring af Edvard Munchs liv og værk tager udgangspunkt i malerens egne tekster og samtidige skildringer – ingen replik lagt i Munchs mund er digtet, men derimod resultatet af Steffen Kvernelands enorme researcharbejde. Munch udfolder malerens liv i en energisk og ekspressiv fortælling, hvor begejstringen og den oprigtige optagethed af værkerne får tegneserien til at gå op i en højere og helt uimodståelig helhed.

280 sider, Fahrenheit

Oversat af Anders Juel Michelsen

_MG_8122