”Skamløs 2”af Pénélope Bagieu

Nomineret i kategorien: BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE

Kvinde er kvinde bedst

Hvordan mon vores syn på fortiden ville se ud, hvis alle historiebøger var skrevet af kvinder? Konceptet er enkelt, når Pénélope Bagieu retter spotlyset mod femten kvinder, der alle trodsede patriarkalske strukturer for at udleve deres drømme og potentialer.

Hver kvindes livshistorie bliver kortfattet og kærligt rullet frem i en stil, hvor den løse streg kæmper om pladsen med den komprimerede faktuelle og ofte knastørt humoristiske tekst.

Her får man indblik i kvinder, der var foregangskvinder inden for deres område. Fra atleten Cheryl Bridges til vulkanologen Katia Kraft. Forargelsen over kvinder(ne)s urimelige vilkår og mænd(ene)s iver efter at opretholde status quo gennemsyrer ”Skamløs 2”, og de femten kvinders skæbner bliver det klare lys, der skal vise, hvordan det bør være fremover.

168 sider, Cobolt

 

Luk menu