ROALD ALS

ROALD ALS

Nomineret i kategorien: Årets journalistiske tegner

Roald Als tegner vores samtidsroman, mens især en hovedperson protesterer fra Muddergrøften.

Roald Als tegner vores samtidsroman hver dag foran os. Han har fortolket indtil flere generationer af politisk liv, og hver gang vi tænker, at nu er det næppe til at undgå, at en rutine sætter ind, drejer han af og lader en ny sti opstå fuldstændig som dem, livet selv skaber.

Det kan se selvfølgeligt ud, når først en fortolkningsramme er formuleret, men bladtegningsfeltet har affaldsbjerge af fortænkte iscenesættelser lagt bag sig. Alle ønsker at være den ny Bo Bojesen. Det er en svær kunst, fordi en fortælling risikerer at forblive, hvad det er; en konstruktion lagt hen over et personfelt. Roald Als vinder hver gang, fordi han begynder sin analyse helt inde i kæbeformen på dem, han tegner. Han har set sig frem til, hvem de er derinde, hvor de nægter at blive set. Han har på det allerseneste endog bevist at forudse udviklingen, da Muddergrøften blev til politisk virkelighed.

Luk menu