RIKKE VILLADSEN: ”IND FRA HAVET”

RIKKE VILLADSEN: ”IND FRA HAVET”

Nomineret i kategorien:
Bedste danske tegneserie

”Ind fra havet” er et raffineret komponeret kammerspil til søs for tre stemmer: En gammel fisker, et spædbarn og en fladfisk.

Rikke Villadsens første længere tegneserie er et raffineret komponeret kammerspil sat til søs for tre stemmer: En gammel fisker og så det spædbarn og den fladfisk, han en dag finder i sin ruse, netop som han er ved at opgive ævred. Det er en trio, der virkelig formår at gå hinanden på nerverne, og der bliver ævlet, kævlet og kværuleret, så det er en lyst.

Det er også en fortælling, der involverer alvorstunge og patosfyldte sekvenser, hvor monstrøse moderdyr knuser hoveder og river benene af embryoniske skaldyr, og kvinder giver deres blod tilbage til brændingen, hvor hav og jord mødes i en evig tiltrækning og frastødning. Men gang på gang punkteres det højstemte og det gravalvorlige af det rent ud sagt pjattede, hvis ikke ligefrem platte, som når Villadsen f.eks. lægger helt uventede ord som ’fuck’ og ’røvbanan’ i munden på den gamle søulk.

Hele bogen er tegnet med blyant, og under de færdige konturstreger og skraveringer aner man ikke sjældent et tidligere tilløb til noget andet: en udvisket skitse af en hånd i en anderledes positur end den endelige, eller reminiscenser af en omformuleret tekst i taleboblen. En sådan palimpsestagtig tilgang til tegneseriesiden forener blot ”Ind fra havet” med en ekstra dimension, en ekstra dybde i form af noget bagvedliggende, aldrig færdigt formuleret; noget, der hele tiden ligger lige under overfladen, som for at forvisse os om, at det repræsenterede kun giver os en del af sammenhængen, og at både tekst og tegninger dybest set er uudgrundelige som havet selv.

”Ind fra havet” er en fortælling om arvelig belastning, om valget mellem at være sig sit ansvar bevidst, eller kaste det over bord, og om livets opståen og livets afslutning. Intet mindre. Det er et af de sjældne værker, som formår at balancere det højstemte med det lavkomiske og det overspillede med det underfundige. En skæppeskøn skipperskrøne, der – forklædt som grafisk roman – maner til gentagende læsninger og eftertænksomhed.

104 sider, Aben maler