”Reservat” af Emil Friis Ernst (tegninger) og Dennis Gade Kofod (tekst)

Nomineret i kategorien: BEDSTE DANSKE DEBUT

Tour de Danmark 2165

Reservat er som den grimme ælling. Den skiller sig nemlig ud ved ikke at ligne alt det andet, der kommer ud af den danske tegneseriehønsegård.

Det er en grafisk tour de force fra et Danmark anno 2165, hvor klimaforandringer har ændret alt. Her følger man fem personer, hvis historier løst flettes sammen i en fortælling, der ikke leverer lette løsninger eller guider læseren entydigt frem mod en løsning.

Det er ikke et værk, man kan læne sig tilbage og læse på sengekanten, for det kræver en engageret læser.  Undervejs belønnes man med visuelle oplevelser fra Emil Friis Ernsts hånd, der med voldsom dynamisk kraft og markant farvelægning, for den tålmodige læser får konturerne af en smuk svane til at træde frem.

192 sider, Cobolt

Luk menu