”Pseudo” af Matilde Digmann


Nomineret i kategorien BEDSTE DANSKE DEBUT

Men vi skal længere ind…

Der er skruet op for alle virkemidler i Matilde Digmanns mursten af en tegneseriedebut, Pseudo. Omslaget, der er skrigpink og sølvfarvet med spejleffekt, står i kontrast til de sort-skraverede, undergrundsemmende sider.

De stort opslåede temaer – identitetskrise, senmoderne kærlighedsforhold, jungiansk psykologi – ramler sammen i en historie om de endeløse gentagelser, hovedpersonen Kat gennemlever i sine forgæves forsøg på at skabe et bedre og gladere liv. Den absurde humor dækker over nogle ægte grimme antydninger om, hvad historien egentlig handler om. For der er meget mere på spil end Kats tvivlsomme smag i mænd og de tunge ruståger, Kat bruger til at dulme sin weltschmerz.

Det virker, fordi Digmann går all in. Det er en stor, tung tegneserie om store, tunge emner, men det hele er så lækkert serveret, at man gerne tager en portion til. Digmann har lovet, at der kommer mere – og man har faktisk lyst til mere, selv efter 366 siders deroute.

366 sider, Basilisk

Luk menu