VINDER af bedste internationale tegneserie: “My Favorite Thing is Monsters” af Emil Ferris
Bedste internationale tegneserie

VINDER af bedste internationale tegneserie: “My Favorite Thing is Monsters” af Emil Ferris

 

Juryens motivation:

Det handler om monstre.  

Og om seksualitet, holocaust, kunsthistorie, racisme og identitet. Det er en detektivshistorie, en samfundskrønike, et familiedrama.  

Det er fortalt, som kun en tegneserie kan fortælle, med en pige der er tegnet som et monster i en menneskeverden og en fuldstændig symbiose mellem tekst og billeder, og alligevel ligner det ikke nogen anden tegneserie.  

Først blæses du omkuld af det helt enorme ambitionsniveau i ”My Favorite thing is monsters”, tegnet af den 53-årige kvindelige tegneseriedebutant Emil Ferris. Og så bliver du revet itu af hendes hjerteskærende fortælling om pigen Karen, der ser sig selv som et monster.  

Det er voldsomt velfortjent, at ”My favorite thing is monsters” får Pingprisen som bedste internationale tegneserie. 

 

Emil Ferris har skabt et originalt værk, hvor indhold og stil passer overordentligt godt sammen. Det er oftest virtuost, fyldt med en særlig blanding af mørke og skønhed i sin helt egen stil og rytme.

My Favourite Thing is Monsters toppede i 2017 et væld af årets-bedste-lister, særligt i den nordamerikanske tegneserieverden, og det er bestemt ikke for ingenting. Det monstrøst store og ambitiøse værk trænger sig på og kræver en del af sin læser, både visuelt og i sin fortællestil. Fælles for de mange historier, værket rummer, er, at de handler om de udstødte, de forhadte, dem ingen kan lide. Det bliver en slags krønike over outsiderens historie gennem tiderne samtidigt med, at det er et tidsbillede og et portræt af et sted, med hyldester til klassiske monsterhistorier og horror.

Ferris følger ikke altid “reglerne” for læseretning i en tegneserie, og det virker bevidst og ganske velovervejet. Enkelte steder bruger Ferris rammer i den traditionelle forstand, men for det meste er historien flydende og i konstant opløsning og udløsning. Når man vænner sig til stilen og de kolliderende udtryk, skaber det et helstøbt, flydende og dragende univers. Billeder dækker hinanden, refererer til hinanden og smelter sammen i en samlet kollage, der føles som erindring frem for reel fortælling, når det virker allerbedst.

386 sider, Fantagraphics

Luk menu