”Mira 3. #kreaklubben #familie #kys” af Sabine Lemire (tekst) og Rasmus Bregnhøi (tegninger)

Nomineret i kategorien: BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE

Pinligt pigeliv

Man er lige begyndt at få bryster, som en af de første i klassen, og som om det ikke var slemt nok, så kommer ens mor brasende mens man har sin bedste veninde på besøg, og begynder at fortælle om menstruationsbind. Oven i det hele er man blevet forelsket for første gang, og samtidig i tvivl om ens far virkelig er ens far. For mor var jo RET festlig som ung…

Her i tredje ombæring er Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøis serie om Mira stadig lige sjov, charmerende og relaterbar for tweenpiger i alle aldre.

Lemire skriver med en stærk solidaritet med sin hovedperson, og Bregnhøis finurlige tegninger er virkelig gode til at fange en genkendelig dansk hverdag. Serien om Mira er ved at udvikle sig til et dansk tegneserie-hovedværk om pigeliv.

104 sider, Gyldendal

Luk menu