MIKKEL MALTESEN, STINE SPEDSBJERG M.FL.: ”PIGEN FRA SHANGHAI”

MIKKEL MALTESEN, STINE SPEDSBJERG M.FL.: ”PIGEN FRA SHANGHAI”

Nomineret i kategorien:
Bedste danske nettegneserie

En blanding af tegneserie, ugeblad, historiemateriale til undervisningen inviterer sin læser til at dykke ned i Shanghais underverden anno 1927 med den unge heltinde Luping

Pigen fra Shanghai er noget så interessant som en ny interaktiv tegneserie, der foregår i Shanghai i 1927 og er blev til i et samarbejde mellem digitale udviklere, historikere, kunstnere og lærere. Det er historien om den unge kvinde Luping, der i overgangen fra barn til voksen begynder at gå på opdagelse i Shanghais underverden af prostitution, jazz og kriminalitet og får øjnene op for den sociale ulighed i storbyen og den voksende politiske uro i samfundet.

Pigen fra Shanghai er en fiktiv fortælling, der udspiller sig i et gennemresearchet historisk univers, vakt til live i et farverigt og fantastisk tegnet univers. Tegneserien blev lanceret som app i januar 2016 og på samme app finder man ud over historien om Luping også det fiktive historiske ugeblad Shanghai Modern, et Shanghai-leksikon og et læringssite til brug for undervisere. Serien er nemlig også tænkt til brug i undervisningssammenhæng i fag som dansk, engelsk og historie og har integrerede elevopgaver, lærervejledning og oversigt over faglige mål.

www.shanghai-modern.com/app