MICHAEL NYBRANDT/THOMAS MIKKELSEN: ”DRØMME I TYND LUFT”

MICHAEL NYBRANDT/THOMAS MIKKELSEN: ”DRØMME I TYND LUFT”

Nomineret i kategorien: Bedste danske tegneserie

Drømme i tynd luft er en virkelig og virkeligt velfortalt historie om idealer, storpolitik og fodbold.

Kort fortalt er det historien om iværksætter Michael Magnus Nybrandts rejse til Tibet. Som ender i en determination om at blive landstræner for et endnu uoprettet tibetansk landshold i en endnu mindre oprettet fodboldunion. Denne drøm viser sig svært opnåelig på grund af såvel logistik som Kinas politiske interesser i Tibet og Tibets egen status som ikke-anerkendt. Alt sammen beskrevet gribende og inspirerende.

Stilen ligger komfortabelt et sted imellem Hergé og Taiyo Matsumoto. Tematikkerne favner bredt og inkluderer både et lands jagt på identitet og en enkelts persons søgen efter drømmen. I det hele taget virker det, som om både Thomas og Michael har udviklet deres fortællerstemmer gennem fortællingen – som i sig selv står stærkt. Det er godt fortalt, og man er grebet hele vejen igennem.

180 sider, Forlæns

Luk menu