Mia Mottelson, Information mm

Nomineret i kategorien ÅRETS JOURNALISTISKE TEGNER

Lovbryderen Mia Mottelson

Mia Mottelson er at finde bl.a. i Dagbladet Information, hvor hun bryder enhver lov i billedkunsten. Dynamik og rytme driver indholdet, ikke perspektivlove eller forholdstal for menneskekroppen. Hele billedplanet fyldes ud af biomorfiske figurer, hvis ydre har form efter deres handlinger.

Hun skærer igennem til den klarhed, de ikke selv ville kunne definere og efterlader kun de legemsdele på billedplanet, der har relevans. Intet er givet. Alt er energi, på en gang rå og flydende i en uendelig bevægelse, som bliver tegningen til foran os. Mottelson hører til malerne blandt sine tegnerkolleger. Hun arbejder i akvarel, der tilfører et taktilt nærvær til hendes æstetiske og kritiske målsætning. Det skal gøre forskel, for der er brug for det. Nu.

Luk menu