”Døden” af Halfdan Pisket


Nomineret i kategorien: BEDSTE DANSKE TEGNESERIE

Kontrasterne står i kø i Piskets murstenstykke Døden
Døden er Halfdan Piskets kontrastfyldte efterfølger til hans prisbelønnede Dansker-trilogi. Hovedpersonen Yusufs ven er terminalt syg, så Yusuf har svært ved at finde glæden ved livet med kæresten Alma og jobbet i Kvickly. For at understrege temaet optræder døden både som fortæller og deltager i handlingen undervejs.

Andre kontraster er imellem realplanet og et symbolsk drømmeplan, hvor rygende krabber og vand bryder ind i en fragmenteret opbygning, der giver rum for, at læseren kommer på arbejde. Dertil kommer Piskets karakteristiske tegninger, hvor det kulsorte helt uden nuancer står overfor papirets kridhvide flade.

Ovenpå danskertrilogien kommer det næppe bag på nogen, at Halfdan Piskets Døden er mørk og dyster. Akkurat som livet, der i Piskets version kun går én vej. Ned ad bakke mod det uafvendelige punktum. Døden.

312 sider, Forlaget Fahrenheit

Luk menu