”Børnenes jord” af Gipi

Nomineret i kategorien: BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK

Underfuld smuk undergangsfortælling

To drenge og en mand, der vist nok er deres far, bor på en båd efter verdens undergang. Manden skriver i en bog, men han har ikke lært drengene at læse, og den ene af dem er overbevist om, at manden skjuler hemmeligheder for dem.

Italienske Gipis grumme og rørende postapokalyptiske fortælling foregår i en tom verden af floder, med små sporadiske bebyggelser, der ofte gemmer på store farer. De hårde børn må blive hårdere, men også lære om håb og nåde.

Det er en tegneserie der på sin vis handler om sprog, men som er sparsom på dialog, og rig på horror og action. Men der er ømhed og sandhed i personkarakteristikkerne, og Gipis på en gang løse og præcise blyantsstreger er underfuldt smukke.

288 sider, Forlaget Forlæns/Forlaget Fahrenheit

Luk menu