Bob Katzenelson

Bob Katzenelson

Nomineret i kategorien:
Årets journalistiske tegner

Berlingske-tegneren Bob Katzenelson tegner monumentalt lysende. Helt bogstaveligt.

Der er elegance over Bob Katzenelsons tegnekunst. Hans persongalleri står monumentalt i store linjer og klar form mod en som oftest hvid baggrund, som på vores skærme direkte får lyskraft.

Når vi så dertil genkender dem alle, fordi Bob Katzenelson kortlægger et ansigt med præcis pen, fremstår deres lyssky handlinger så meget desto afsløret. Der er ingen skygger ud over en enkel kølig grøn eller blå stribe at skjule sig bag.

Mens de portrætterede ikke kan gøre andet end at stå som lysende monolitter, lader Bob Katzenelson konturen dreje om dem i et sugende perspektiv, der vender dem op og ud mod beskueren. Det er som sagt elegant, fordi de synes præsenteret, som de tager sig ud, men de er dramatisk udleveret til os.

Luk menu