BLUTCH: “PEPLUM”

BLUTCH: “PEPLUM”

Nomineret i kategorien: Bedste internationale tegneserie

Franske Blutchs snart tyve år gamle mesterværk Peplum er endelig tilgængeligt på engelsk, og minder os om, at der findes fuldblods tegneseriepoesi.

Blutch er en af den nyere franske tegneseries absolut mest indflydelsesrige billedfortællere. Det er ham, der med sine virtuose strøg, sin udprægede franske smag for skønhed, bedrag, dårskab, begær – tragedie og komedie – står fadder til penselsvingerbølgen, som har præget ikke blot fransk, men også europæisk og nordamerikansk tegneseriekunst de sidste 10-20 år. Peplum er Blutchs gennembrudsværk og regnes blandt flere for hans mesterværk.

Når man åbner udgivelsen, er det næsten umuligt ikke at stirre komplet forbløffet på det ene vibrerende, virtuose, legesyge og bare sublimt fantastisk tegnede opslag efter det andet. Den er i klasse med Den hermetiske garage og få andre store klassikere, og det første fra hans produktion, som er udkommet i engelsk oversættelse.

160 sider, New York Review Books