BJØRK MATIAS FRIIS: ”MIDGAARDSSKRØNER”

BJØRK MATIAS FRIIS: ”MIDGAARDSSKRØNER”

Nomineret i kategorien:
Bedste danske debut

Første bind i debutanten Bjørk Matias Friis’ fortællinger fra Midgården er en festlig cocktail af nordisk mytologi, en rebelsk træl og det bornholmske klippelandskab.

Den oprørske træl Rod er lidt af en vovepels og med ham i hovedrollen, er man sikret action og underholdning i første bind af serien Midgårdsskrøner, der udspiller sig på Bornholm. Med stor fortælleglæde og et meget levende persongalleri hvirvler tegneserien os ind i et mytologisk drama, hvor overnaturlige væsner og og hændelser blander sig med hverdagen i en fortidsverden af slavebundne undersåtter og magtfulde herremænd. På samme måde sammenblandes også norrøne vendinger og hverdagslig dialog, så sproget bliver en sjov blanding af nyt og gammelt.

Der er knald på, når jagten går ind på en stor og usædvanlig ulv, der strejfer rundt på øen, og der er ingen tvivl om, at denne tegneserie har stort potentiale hos en spændingssøgende teenagemålgruppe. Med sit medrivende plot, stor variation i vinkler og beskæringer og ikke mindst en humørfyldte og livlige karakterskildringer ligger Bjørk Matias Friis stærkt ud, og det bliver spændende at se resten af serien.

58 sider, Forlaget Faraos Cigarer

_MG_8081

Luk menu