Nomineret i kategorien:
Bedste danske debut

Rune Nielsen og Thomas Fabian Delmans ”Det kinesiske værelse” er en sært fascinerende historie, der lukker sig fuldstændigt om sig selv og holder forklaringer tæt ind til kroppen.

”Det kinesiske værelse” starter med, at en drøm slutter. Måske. Der er også chancen for, at den starter med begyndelsen på et mareridt. I hvert fald møder vi Hector, der er beboer i et særdeles dystopisk fremtidssamfund, hvor himlen altid er overskyet, maden er kedelig, magthaverne holder øje med borgerne, og ens arbejdsdag består af kedelige, uforståelige rutiner.

Den visuelle indpakning er i den grad med til at skabe en effektiv og intenderet fornemmelse af fremmedgørelse hos læseren. Inspirationer fra den franske serieskaber Enki Bilal blandes med et digitalt, computerskabt billedsprog, der tydeligt peger tilbage mod 1980’erne og 90’ernes cyberpunk.

Den ydre handling er som taget ud af en knaldroman, men det er indpakningen ikke. Og med indpakning mener jeg både den visuelle stil, fortællestilen samt den rammefortælling (eller måske ligefrem skjulte fortælling), der omkranser det pulpede plot.

Der er konstant små, ofte subtile hints til, at der er noget andet på færde, end blot det, vi kan udlede af historien. Små brudstykker, tekstrester og visuelle clues antyder, at intet nok er, som det ser ud til at være. Én ting er sikkert: ”Det kinesiske værelse” er en flot og bemærkelsesværdig debut.

64 sider, Fahrenheit


det kinesiske værelse