Bedste internationale tegneserie på dansk: David Mazzucchelli "Asterios Polyp"

Bedste internationale tegneserie på dansk:  David Mazzucchelli "Asterios Polyp"

[column grid=”2″ span=”1″]

Asterios Polyp fortæller en ret enkelt historie om savn, kærlighed og livskrise, men dens helt store force er den måde, historien realiseres på i kraft af tegneseriens visuelle komponenter. Mazzucchelli benytter sig af en særegen farvesætning og en konsekvent brug af forskellige tegnestilarter til at understøtte stemninger, personlighedstræk og omgivelser, der dels bidrager til fortællingen og dels har sin egen særlige berettigelse som visuel kunst.

[/column]

[column grid=”2″ span=”1″]

Asterios Polyp er et overbevisende svar på, hvad det er, tegneserien kan, som andre kulturformer ikke i samme grad er i stand til, og det er ren nydelse at følge hovedpersonens rejse i søgen efter sig selv. Det er et værk, der egner sig glimrende som ”ambassadørudgivelse”, hvis man gerne vil have skeptikere til at forsøge sig med tegneserien, men den fungerer også som øjenåbner for erfarne læsere.

Juryen tildeler Pingprisen for bedste internationale tegneserie på dansk til David Mazzucchellis Asterios Polyp, fordi den på markant vis gør brug af tegneseriemediets specifikke formmæssige kvaliteter og udvikler dets visuelle ordforråd. Det er et uomgængeligt tegneserieværk, der nu er kommet på dansk.

[/column]

Luk menu