Bedste børne/ungdomstegneserie: Julien Neel "Lou! 1-3"

Bedste børne/ungdomstegneserie:  Julien Neel "Lou! 1-3"

[column grid=”2″ span=”1″]

Julien Neels serie om pigen Lou, hendes sci-fi forfattermor og katten, der skifter navn hver uge rummer meget af det, der kendetegner en god børne- og ungdomstegneserie: varme, humor, flotte tegninger, og absolut noget på hjerte. I al sin utraditionelle hverdagsskildring formår den at skabe skarpe figurer, man har lyst til at lære nærmere at kende, uden at det bliver klistret eller sukkersødt.

[/column]

[column grid=”2″ span=”1″]

Tegnestilen er nuttet, men skifter ofte når fortællingen kræver det, og det bliver aldrig kedeligt at følge Lou i hendes små kampe med bussemandspillende potentielle kærester og mormor med rosenkålen. Neels energiske tegninger giver lyst til at danse grimt, fnise højlydt og blive i sengen hele dagen for at spille konsolspil og spise pizza. Mest af alt er Lou sød, sjov og farverig, som en god ven, man elsker at hænge ud med i timevis.

Juryen tildeler Pingprisen for bedste børne/ungdomstegneserie til Julien Neels Lou 1-3 fordi den er underholdende og charmerende, overbevisende udført og frem for alt, fordi den insisterer på at være i øjenhøjde med sine læsere.

[/column]

Luk menu