BEDSTE DANSKE TEGNESERIE

“Glimt” af Rikke Bakman

Der var mange, der spærrede øjnene op, da de fik Rikke Bakmans tegnede roman “Glimt” i hænderne første gang. “Det ligner jo børnetegninger”, lød reaktionen.

Og ja, Rikke Bakmans tegninger – lavet med blyant og farveblyant – ligner ved første øjekast noget, der er lavet af et barn. De har nemlig et tydeligt naivistisk udtryk og de samme ekspressive kvaliteter, som børnetegninger kan have. Rikke Bakmans personer har også forvrængede proportioner: hovederne er enorme, lemmerne er små og øjnene ligner bordtennisbolde.

Men Rikke Bakmans tegninger rummer samtidig et yderst raffineret spil med lys og farver, og beskæringerne og perspektivet er gennemtænkt og nøje tilrettelagt i hver eneste tegning.

Historien i Glimt er kort fortalt bare en sommerferiedag i en seks-årig piges liv, fortalt fra hendes barnlige synsvinkel, hvor små hændelser har stor betydning og sansninger bliver næsten magiske.

Selvom Rikke Bakmans sprogsans er eminent og hendes bog er fuld af humor, så er alting ikke fryd og gammen. Angsten for udelukkelse og social isolation følger os hele livet, og selvom den her i Glimt udspilles i en lille piges verden, så er det noget vi alle kan relatere til og sætte os ind i.

Formen og indholdet i “Glimt” er et perfekt match. Og det er en overbevisende velfortalt og rørende debut fra Rikke Bakman, som hermed velfortjent modtager Ping-prisen for Bedste Danske Tegneserie 2011.

 

BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE PÅ DANSK

“Speedy Ortiz dør” af Jaime Hernandez

Danmark var et af de første lande uden for USA, hvor Jaime Hernandez fik sine serier fra bladet “Love and Rockets” udgivet. Det var tilbage i firserne, og det løb ud i sandet, men med “Speedy Ortiz dør” og de kommende bind i serien får danske læsere nu for alvor mulighed for at stifte bekendtskab med dette hovedværk.

Serien, som Hernandez arbejder på og videreudvikler den dag i dag, skildrer livet i og omkring den fiktive californiske forstad Hoppers. Når det gælder den nuancerede skildring af dagliglivet og kærligheden, af menneskelig væren og dannelse, er der få — om nogen — andre tegneserier, der kan være med.

Historien om Maggie, Hopey, Ray og alle de andre nåede et tidligt højdepunkt i historien “Speedy Ortiz dør”, der siden har været et pejlemærke for Hernandez. Så sent som sidste år samlede han på chokerende og katarsisk vis nogle af de uløste tråde fra dengang op og viste endnu en gang, hvor smukt livets små og store sammenhænge på tværs af årtierne kan blotlægges i tegneserieform.

 

BEDSTE INTERNATIONALE TEGNESERIE

“Habibi” af Craig Thompson

Amerikaneren Craig Thompson kender vi herhjemme fra hans selvbiografisk baserede graphic novel “Blankets”, en fortælling om unge kristne i USA’s bibelbælte og deres kamp for et køns- og kærlighedsliv, udgivet på dansk i 2008 med titlen “En dyne af sne”.

I “Habibi” tegner og fortæller Thompson igen om tro og kærlighed i et orientalsk billedtæppe af en grafisk roman, men nu vævet over en bredere ramme: Koranens skriftsteder møder Bibelens, Sheherezades fortællinger med livet som indsats i “1001 Nat” møder arabisk poesi, matematik, alkymi, ornamentik og kalligrafi.

Denne “calligraphic novel” af en skæbnefortælling om to forladte børn – en arabisk barnebrud og en lille, sort dreng – sætter af i middelalderlig ørken, men ender i et nutidigt forbrugs- og forureningskaos.

Med sine 672 sider er “Habibi” blandt andet et mægtigt bud på at forene Mellemøstens billedverden og kulturbaggrund med Vestens striber og bobler. Men med sin smertefulde fortælling, dynamiske komposition og frodigt ynglende billedsprog er det frem for alt en vaskeægte tegneserie.

 

BEDSTE BØRNE/UNGDOMSTEGNESERIE

“Ankomsten” af Shaun Tan

Med “Ankomsten” har Shaun Tan begået en universel og gribende tegneserie, som helt uden ord formidler det at være flygtning, fremmed og alene.

Tegneseriens hovedperson er en unavngiven emigrant, der må forlade sin familie for at søge en fremtid i et fremmedartet utopisk drømmeland. Undervejs møder han andre flygtninge, der fortæller historier om krig, folkemord og tvangsarbejde. Deres beretninger er arketypiske og ofte allegoriske, men de taber aldrig læseren. Det er en enkel, men kraftfuld fortælling om at søge noget bedre og finde det.

Shaun Tan demonstrerer imponerende evner som billedfortæller. De tintede sort/hvid-illustrationer er slidte som stills fra en stumfilm eller fotografier fra et gammelt fotoalbum, og det tilfører fortællingen en personlig og nærmest levet kvalitet.

“Ankomsten” er en smuk, idealiseret og fantastifuld tegneserie, der i kraft af sin enkle, men stærke morale og sit universelle formsprog vil inspirere børn i mange aldre.

 

BEDSTE DANSKE NETTEGNESERIE

“Signe Parkins & Drawings” af Signe Parkins

På Signeparkins.blogspot.com udspiller sig en hverdag som så mange andre. En lejlighed i Århus, to små børn, en partner og freelance-illustrationer: Ingredienserne i Parkins’ dagbogstegninger er ikke unikke. Men det er måden, de tilberedes på.

Signe Parkins’ menneskefigurer er duknakkede med spaghettilemmer, der slår krøller i luften. De ser ofte trætte eller bekymrede ud. Perspektiverne i hendes bylandskaber og lejlighedsinteriører er forvrængede, og de forklarende tekster er lakonisk konstaterende: ”I dag besøgte vi olde i hendes nye ældrebolig.”

Men der er altid mere på spil, end man ser ved første øjekast. Især når knudrede fantasivæsener gør deres entré midt i hverdagsoptegnelserne og udtrykker alt det, der ikke kan sættes ord på: Tunge stemninger, svære følelser. Som det mutte sneglevæsen, der svæver over tegningen af Parkins og hendes familie på besøg i oldes ældrebolig.

I ”Signe Parkins & Drawings” er det ikke det nyfigne kig ind i et andet menneskes hverdag, der driver læsningen. Det er Parkins’ personlige og stemningsmættede skildring af situationer, de fleste af os kan nikke genkendende til, som gør skitsedagbogen til årets bedste nettegneserie 2011.

 

ÆRESPRISEN

Rolf Bülow og Søren Pedersen, grundlæggerne af Fantask

Rolf Bülow og Søren Pedersen gjorde deres lidenkab til en levevej, da de i 1971 åbnede Fantask. Butikken blev til et livsprojekt, der i 2011 kunne fejre sit fyrreårs-jubilæum, og dertil en institution i dansk tegneserie-, science fiction- og spilkultur.

Fantask har siden begyndelsen været en uomgængelig tilstedeværelse for alle os her i Danmark, der deler de to stiftere og deres stabs passion. Fantask leverede varen både på det helt konkrete plan og på det mere uhåndgribeligt symbolske – men mindst lige så afgørende – niveau, som kendetegner de dannende institutioner, der er så vigtige for kulturen.

Fantask er et sted med ånd den dag i dag, hvor Søren og Rolf har givet faklen videre og kan se tilbage på fire årtiers historisk indsats.

 

BEDSTE DANSKE DEBUT

“Post-it monstre” af John Kenn Mortensen

En post-it-blok er vel vore kontordages svar på naturens døgnflue. Den er undseelig af format, har en temmelig ligegyldig lysegul farve og en stribe klister, der kun akkurat kan klæbe. Den er ganske enkelt dømt til papirkurvsdøden, så snart den har udfyldt sin vigtigste mission: at være bærer af et hastigt nedkradset budskab, et ultrakort memo, en tanketom doodle.

Lige indtil en vis John Kenn Mortensen fik øje på denne kontorets ydmyge tjenende ånd. Gennem hans streg, der kan minde om klassiske børnetegninger af norske Louis Moe eller svenske Elsa Beskow, opstår fortryllede landskaber og by-scenarier, og der fortælles skæbneanekdoter om små, spinkle og uforberedte mennesker i møde med glubske, gigantiske monstre.

Ofte er menneskene ude på dybt vand i en spinkel robåd eller på en badebro. Eller de er oppe i luften, svævende i en ballon, siddende i et træ eller i en gynge ud over kanten. De føler sig trygge. De føler, de har ophævet tyngdeloven. At de er uovervindelige. Men det er de ikke …

Vi er dog fuldstændigt trygge ved valget af John Kenn Mortensen, og vi glæder os til at se flere fortællinger fra hans hånd.

Luk menu